Af Malthe Thau

Maupiti er en skøn lille ø der er beskyttet af et ringrev og ligger vest fra Bora-Bora midt ude i Stillehavet. På den fantastiske ø med gæstfrie folk og en hel masse hunde, skulle vi på en cykeltur rundt om øen. Måden vi fik cykler på var meget simpel, for der var en cykeludlejer i den lille landsby, så vi gik ned og prøvede dem og de var lidt anderledes i forhold til de fleste cykler i Danmark. Ingen af cyklerne havde håndbremser eller gear, men de virkede.
Vi startede med at cykle forbi snackbutikken, for at købe nogle sodavand og nødder. Efter vi havde provianteret, cyklede vi igennem den lille by indtil vi kom lidt væk fra den hvor der ikke var så mange huse og der så vi nærmest et lille hus, med et stengærde rundt om. Stengærdet var pyntet med de vildeste koraler, muslinger og udskæringer i koral. Man kunne lige se lidt gennem hegnet og det man kunne skimte, var et lille hus med trædør og et tag med de flotteste statuer med muslinger.
Derefter cyklede vi videre og så blandt andet en fladmast krabbe og en masse krabbehuller fra kokoskrabber. Næste stop var ved et stjernefrugttræ vi så lige ved vejen og hende der boede der kom ud og sagde at vi bare skulle tage, hvis vi havde lyst og at de orange frugter var bedst, så dem tog vi et par stykker af og smuttede videre. På vejen videre rundt om øen, så vi en dame gå med en machete og vi så også en masse kokosnødspalmer og en hel masse underlige frugter.
Da vi var kørt lidt videre, kom vi til vejens slutning og der startede en grusvej, men der var også en lille stentrappe i skyggen, hvor vi satte os for at drikke sodavand og spise nødder. Det var en fantastisk lille pause efter en køretur i det stegende vejr. Det første vi opdagede da pausen var forbi var hvor varme cykelsæderne var efter at have stået i solen. Vi cyklede lidt tilbage af vejen indtil vi kom tilbage til det sving vi havde set tidligere. Det sving førte op på bjerget og selvom det var dødvarmt og hårdt at cykle op ad bjerget, var det det hele værd, for den udsigt vi blev mødt af, var helt enormt flot og vi stod og stirrede på det smukke turkise ringrev og havet.
Noget af det fantastiske var også nedturen, med vinden i håret og nedkølingen, men pludselig stoppede jeg bræt, for jeg havde nemlig set at Nicolai var kravlet op ad en lille skrænt til et citrontræ. Jeg hoppede op til ham og hjalp ham med at samle citroner til lemonade osv. Måden vi fik frugterne ned fra træerne til cykelkurvene, var enkel; jeg gik rundt og samlede imens Nicolai kastede dem ned til far, der lagde dem i cykelkurven. Efter vores høst cyklede vi videre ned og da bjergvejen begyndte at flade ud til en lille vej dukkede der masser af træer med mærkelige frugter der lignede massagebolde.
Vi var næsten nået ned til havnen, da vi så et kræftværk bag det flotteste bjerg i profil mod solen. Det var lidt sjovt, for vi havde lige talt om at der nok var et kraftværk på øen her og at det nok var nede ved havnen og det var det jo. Da vi var nede ved havnen, kunne vi se vores båd og da vi havde kigget færdigt, cyklede vi hen til byen og afleverede cyklerne og sejlede tilbage i gummibåden.
[Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image]