Rangiroa er den største atol i Tuamotu og vi når dertil tidligt om morgenen ved første sollys efter en nats sejlads over de store dønninger på Stillehavet. Det er fantastisk at sejle igennem passet og ind i den turkise lagune, kaste anker og hoppe i vandet for en morgensvømmetur efter en nat på havet og oven i det kommer der en båd med frisk frugt fra Marquesasøerne.
Vi tager afsted fra Toau atollen midt på dagen og sejler de 100 sømil (182 km) mod Rangiroa for at nå frem tidligt næste morgen, som er det bedste tidspunkt til at passere gennem revpassagen. Rangiroa har kun to pas, hvor man kan komme ind i lagunen og de er relativt smalle begge to, så der kan stå virkelig stærk strøm og specielt når det har blæst meget som det gjorde ugen før. Det fungerer sådan at bølgerne skyller vand ind i lagunen hele vejen rundt om atollen og så løber det ud igennem de få pas der er og når det har blæst rigtigt meget, kan det godt tage en uges tid at tømme lagunen til normal vandstand. Det betyder, at der er udadgående strøm døgnet rundt og når den er kraftig, står der stejle bølger i passet fordi havets bølger møder den udadgående strøm. Derfor vil vi gerne sejle igennem hvor strømmen er mindst og det er altså om morgenen.
Vi får en rimelig god søvn om natten selvom man altid lige skal vænne sig til at sove mens en båd sejler. Jeg har en enkelt nattevagt undervejs, men ellers er jeg frisk og udhvilet om morgenen kl. 0600 hvor jeg hører, at styrmanden starter motoren. For mig er det et tegn på, at vi er ankommet til indsejlingen til Rangiroa, så jeg står straks op og skynder mig op i cockpittet, så jeg kan være med til at opleve solopgangen og indsejlingen. Vejret er godt, så vi sejler igennem det smalle Tiputa pas, som vi også senere skal dykke på og ankommer til den skønne lagune inden for ringrevet.
Efter at have kastet anker i lagunen, hopper vi alle i vandet og bader i det 30 grader varme og meget klare vand og mens vi ligger der og nyder livet, dukker skibet, Aranui 5, op igennem passet. Det er et kombineret passagerskib og fragtskib, som sejler mellem de mere fjerntliggende øer i Fransk Polynesien og ca. en gang hver 3 uge kommer skibet til Rangiroa. Vi er heldige, at det er i dag, for besætningen på skibet medbringer nemlig friske frugter fra Marquesasøerne, der ligger 400 sømil mod nordøst og vi ved nu at der om en times tid vil være et lille marked inde på kajen, hvor matroserne sælger bananklaser, mangofrugter, kokosnødder, grapefrugt, citrusfrugter og andre gode ting fra Marquesas. Vi tager ind til kajen i vores gummibåd og stiller os op i køen. De lokale bliver prioriteret først og da vi når frem i køen, er der udsolgt at mango, men vi får to flotte bananklaser, grape- og citrusfrugter, så det er skønt.
Efter at have provianteret frugt, lavet dagens skolearbejde og øvet fransk, tager vi en tur i land og besøger en perlefarm, hvor de viser os hvordan de kultiverer perlerne i østers, der lever i lagunen. Det er en ganske simpel proces, men den tager tid. Man tager en lille perle, der er lavet af perlemor fra en musling og sætter den ind i en østers. Derefter tager man en kultur fra østersen og lægger ind samme sted. Så sætter man østersskallen i et net og sænker den ned i havet og venter 2-3 år før perlen er færdig. I mellemtiden tager man østersen op hver 3 måned for at rense den. 5% af østersen producerer en perle der er rund, som det kommercielle marked gerne vil have den. Resten bliver til ikke perfekte perler der har forskellige former. De er fortsat smukke, men det er ikke dem der giver den gode pris i smykkeforretningerne. Der er et system for hvordan man prisfastsætter en perle, som tager udgangspunkt i perlens, form, størrelse, overflade og hvor meget den skinner. Udgangspunktet er en 6 mm perle, der er rund og som har en flot overflade. Den lille standardperle koster 100 USD og derfra stiger prisen så, hvis perlen er bedre og den falder hvis den er dårligere. De store meget flotte perler koster let mange tusinde kr. og de allerflotteste flere millioner. Vi køber ikke nogen perler her, men senere på Maupiti køber vi nogle armbånd og halskæder af den salgs, som ikke er perfekte i formen og derfor ikke når ind i smykkebutikkerne – de er meget billigere og samtidig er de næsten smukkere og mere naturlige end de runde.
Rangiroa er lige som Fakarava kendt for de fantastiske dyk og vi hopper i dykkerudstyret og tager ned på dybden i Tiputa passet for at opleve det. Bøgerne fortæller at 70% af alle havdyr i Stillehavet kommer forbi Rangiroa, så der kan være meget at se på, men det er jo ikke en zoologisk have, så man ved jo aldrig hvad man ser. Et af vores store ønsker er at se en Djævlerokken, som vi har søgt flere steder i verden uden at finde den. Vi ser den heller ikke her, men senere på Maupiti og Bora Bora er vi heldige og se dem mens vi snorkler (se Oscars artikel), så nu kan vi også hakke den af på listen over skønne havdyr, som vi har haft fornøjelsen af. Til gengæld oplever vi det klareste vand og det mest dybblå ocean, som vi har set indtil nu og der er mange andre fisk at se på – bl.a. en af vores favoritter, som er Popperfisken, der puster sig op og bliver 3-4 gange så stor, når den skal forsvare sig mod sine fjender.
På dykket så vi også nogle flotte tun svømme rundt i passet og da vi ikke havde fået tun på Toau og heller ikke havde fanget nogle på vores sejladser, besluttede vi at gå på restaurant for at få tun. Ude på disse øer er tun den absolut mest populære ret da den både smager fortryllende og der er rigeligt af den. Vi gik ind på den lokale “snack”, som de kalder deres små primitive lokale restauranter, der består af et åbent køkken med et halvtag over og nogle borde og stole under et andet halvtag. På menuen er der 5 forskellige tunretter og derudover har de nogle få andre retter, men de har kun til en eller to personer af disse. De fleste af os bestiller tun og det smager absolut himmelsk. Den er totalt frisk og stegt til perfektion. Der er virkeligt ofte at jeg har måtte sende en tunbøf retur til køkkenet fordi den er stegt for meget. En tun skal helst være frisk og blot lige switchet på begge sider. Det er uden sidestykke den bedste tun jeg nogensinde har fået og der er rigeligt af den til en pris på under 100 kr. pr portion. Fantastisk afslutning på vores besøg på Rangiroa.
Herfra går turen over Stillehavet i et par dage til Selskabsøerne, hvor vi afslutter vores tur med vores franske venner og stiger over på vores egen katamaran som vi har lejet i 16 dage. [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image]