Tahiti, marked, bjerge og dans

Tahiti er hovedøen over alle Fransk Polynesiens øer og på engelsk bliver Fransk Polynesien omtalt som ”Tahiti and her islands”. Vi ankom meget sent så vi gik direkte i seng og næste morgen blev vi mødt af en fantastisk udsigt over havet og et skønt hus på en skøn ø, nemlig Tahiti. Da vi havde spist morgenmad og været et smut i poolen og gik vi ned gennem byen, for at se stranden og på vejen blev vi hilst godmorgen af en flok kyllinger, som fulgte deres mor. Nede ved stranden var der en meget fin port, med stensøjler og et skilt, hvor der stod ”Plage Hokale´a”. Fra stranden kunne man blandt andet se havnen og et firemastet skib.
Fra stranden gik vi hen for at se kirken (De har en kirke på stort set hver ø og nogle har også en sømandskirke). Kirken var beige og havde et grønt spir og var smuk. Det varede ikke længe før vi gik videre ned til havnen og så at de polynesiske folk havde sat en platform med koraler under vandet, så man kunne se det fra gaden og der havde samlet sig en masse fisk og andre havdyr ved det.
Det næste vi besøgte var det lokale marked. Der solgte de både blomsterkranse, frugter, grønsager, håndtasker, træfigurer og alt muligt andet. Her gik vi lidt rundt og kiggede, købte lidt frugt på fransk hvorefter vi gik videre hen til endnu en kirke hvor vi den her gang kiggede ind i den hvor de holdt gudstjeneste. Bagefter tog vi et kig forbi perlebutikken, hvor de solgte perlesmykker og perlefigurer. Som vi senere lærte på en perlefarm på Fakarava fremstiller man en kultiveret perle sådan: først finder man en levende østers og sætter en lille perle fra Mississippi floden ind, så putter man den i havet og venter i omkring 5 år. Måden det sker naturligt er, hvor et sandkorn sætter sig fast derinde af sig selv. Under 1% er naturlige perler. På vejen hjem så vi en statue, noget streetart og fik en slush-ice.
Næste dag fik vi lækker frugt til morgenmad og så tog vi direkte hen til den internationale dansekonkurrence i Polynesisk dans. Vi valgte at komme tilbage til dansekonkurrencen senere, fordi den var meget lang. Vi kørte videre op for at se de frodige bjerge og vandfald og på vejen så vi en flot kyststrækning. Det første stop var ved et vandfald et stykke væk og vi blev meget overvældet da vi opdagede forskellen på fugtigheden her oppe og nede ved vandet. Fugtigheden var over 80% det vil sige at over 80% af luften er vand. Næste stop var ved en dæmning faktisk ved det vandfald vi havde set på afstand. Der stod vi og beundrede og nyd det flotte vand og så kørte vi videre. Vi sneglede os videre af den bumlede grusvej og kom til et uventet syn og det var nemlig bjerget der kantede sig som et krater og var virkleig begroet af grønt, da vi have set os mætte kørte vi tilbage. På vejen tilbage skulle vi ikke over en bro, men derimod gennem flod der var også en bro, men den blev ikke længere brugt, for det her er langt smartere
Efter vi havde set bjergene, vendte vi tilbage for at se finalen i dansekonkurrencen. Danserne var pyntet med vildt mange blomster, blomsterkranse og kurve med blomster, som de kastede. Derefter smuttede vi hjem og gik fobi endnu en kirke på vejen. Da vi var kommet hjem slappede vi bare af og næste morgen fløj vi videre til Fakarava, med mellemstop på 3 forskellige små atoller, med meget korte landingsbaner. [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image]

Author: Malthe Thau