Argentina er rig på mange ting og bjerge, regnskov og vandfald er nogle af dem der præger det nordlige Argentina hvor vi kommer til med bus fra Chiles tørre sandørken.
Vi kører i bus i 11,5 time fra Chile hen over en fantastisk natur i de Argentinske bjerge. Det er meget øde, meget smukt og meget varieret landskab, som vi kører igennem.
Det lyder fjollet men faktisk havde vi ikke tid til meget andet end at se ud ad vinduet på den tur. Specielt turen de 2 km ned fra højderne nordvest for Salta var en meget flot oplevelse ned ad de stejleste hårnålesving, som vi har oplevet på turen (og det siger ikke så lidt). Vi kunne godt have brugt en uge eller to i egen bil med telt og sovepose i det landskab, men vi havde en plan om at komme til Salta hvor vi har et fly videre til Iguazu hvor vi skal se verdens største vandfald.
I Salta havde vi fået booket os ind på et af byens billige hostles – 7 USD pr. mand inkl. Morgenmad – og det var måske også lige billigt nok. 5 mand i køjesenge på et varmt værelse på 8 m2 og med støj fra byen og en masse unge mennesker, der festede gav ikke den bedste nattesøvn.
Vi skulle heldigvis kun være der en nat, så det gik. Der er ikke meget man skal se i Salta, men byens centrum er alligevel bemærkelsesværdig. Det er en af de byer i Argentina, som bærer mest præg af kolonitiden med mange bygninger i gammel kolonistil.
Det var også tydeligt at vi var kommet til et land der er rigere end Bolivia, Peru og Ecuador som vi havde været i i et par måneder. Standarden er en anden og bedre. Vi oplever det i høj grad i form af bedre mad på restauranter og i supermarkeder, mere moderne butikker, bedre internetforbindelser, bedre veje og bedre overnatningsmuligheder.
Fx var det i La Paz i Bolivia en opgave i sig selv at finde noget fornuftigt mad at spise uden at gå på en turistrestaurant og det var naturligvis en oplevelse, men det er nu helt rart at komme til et land der er mere civiliseret.
Argentina er det andet rigeste land i Sydamerika efter Chile og har et BNP pr. indbygger på 14.456 USD pr. indbygger hvilket er lige under Grækenland med 18.644 og ca. 25% af Danmark. Vi oplevede også en mere veludannet befolkning i Argentina og det hænger nok bl.a. sammen med at der er minimum 12 års skolegang med 7 år i grundskole og 5 år i high schoool. Det er trods alt lidt andet end i Ecuador, hvor man kan gå ud af skolen som 13 årig efter 6 års skolegang.
Fra Salta gik turen med fly til Iguazu. Efter flere måneder i højlandet er vi nu nede i fra højderne og har glædet os til mere varme og godt vejr. Men vi havde glædet os lidt for tidligt for i Iguazu er det et regnskovsområde og derfor regner det jo af og til og det første 1½ døgn havde vi regn. Heldigvis klarede det op og vi fik et rigtigt godt besøg af verdens største vandfald.
Vi har set mange vandfald rundt omkring i verden og var lidt spændt på om Iguazu nu også bare var endnu et vandfald på listen eller om det virkeligt var fascinerende. Jeg kan tydeligt huske min skuffelse da jeg så Niagra Falls i Canada. Det er et enormt stort vandfald og det er naturligvis imponerende, men jeg var enormt skuffet over at der var asfalteret og bygget i beton hele vejen rundt om det. Det manglede charmen og det naturlige. Derfor var jeg også spændt på Iguazu vandfaldet, men jeg må sige at det overraskede til den positive side.
Iguazu vandfaldet som ligger lige på grænsen mellem Brasilien og Argentina og ved grænsen til Paraguay er ikke bare stort og imponerende, det er også bevaret i sit naturlige element og man skal have vandreskoene på for virkeligt at opleve det på tæt hold medmindre man flyver ind over med Helikopter. Iguazu vandfaldet er ikke bare et vandfald, men 275 vandfald der fødes af en kæmpe flod og samles igen i en flod der skiller grænsen mellem de tre lande.
Den første dag så vi Iguazu vandfaldet fra den brasilianske side i regnvejr. Her får man et rigtigt godt overblik over vandfaldet og ser storheden og til trods for regnvejret var det en meget stor oplevelse. Det er enorme mængder af vand der bruser igennem og ud over regnen bidrog vandfaldet også godt til at vi var godt våde efter turen.
Ud over vandfaldet så vi også en fuglepark på den brasilianske side. Det var absolut en af de bedste fugleparker, som vi har oplevet og det var første gang at vi stiftede bekendtskab med de mange papegøjer, der lever i området og som vi også senere så i Pantanal i Brasilien.
Iguazu blev også byen hvor vi første gang fik en stor saftig argentinske bøf. De er både gode og billige. For under 100 DKK får man en stor 3-400 g tyk og saftig bøf på en god restaurant. Det er absolut i den høje ende af vores madbudgetter i Sydamerika, der ligger på ca. 400 dkk om dagen for familien, men der er god værdi for pengene 🙂 og vi nyder at være kommet til et land hvor maden er mere i vores smag. Derfor bliver det også til en gang meksikansk mad.
Dag 2 var vi på vandring på den argentinske side af vandfaldet. Her var der 4 vandreture på tilsammen 15 kilometer. Det var en endnu større oplevelse. Her kom vi virkeligt tæt på vandfaldet. Vi stod tidligt op og var de første på det lille tog der kørte ud til en km lang bro der førte ud til den største del af vandfaldet. Det var nok den største oplevelse af alle vores vandfaldsture ved Iguazu. Vi stod nærmest midt i vandfaldet og kunne se og mærke de store kræfter der er på spil.
Men vores vandring bød på mange andre flotte udkigspunkter og sluttede fint af med en badetur i det gemte vandfald, der lå 3,5 km ned ad en lille sti hvor der ikke kom ret mange mennesker. Vi havde hørt om vandfaldet fra vores lokale chauffør, Marcelo, so kørte os rundt i området. Marcelo havde boet 10 år i Sverige og talte flydende svensk, så det var helt befriende for en gang skyld ikke at skulle tyde spansk.
Det var også Marcelo der gav os ideen til at leje en bil og køre ind i Brasilien til Pantanal i stedet for at tage en langsommelig bus eller flyve hvilket både var dyrt og besværligt. Så da vi var færdig med Iguazu kørte Marcelo os til Brasilien, hvor vi lejede en bil og kørte nordpå mod Pantanal.
