Kitesurfing i krystalklart vand

Da vi lå i lagunen til stillehavsatollen Fakarava, blæste det omkring 25-30 knob. Det udelukker desværre at sejle gennem passene, da vinden skaber store dønninger, som leder til kraftige strømme gennem de smalle passager; til gengæld er det perfekt til at lære kitesurfing. Vores skipper på båden fortalte os om en fyr, som gav kitelektioner kun en halv times sejlads fra vores ankerplads. Både jeg, Nicolai og Malthe (og min far som dog ikke kunne pga hans skulderproblem), ville super gerne ud at kite, så næste dag tog vi ankeret op og sejlede over til spottet.
Vi havde aftalt at mødes med instuktøren kl. 9 om morgen, så efter morgenmaden hoppede vi i gummibåden og sejlede ind til en lille sandbanke, hvor der lå en jolle fyldt med kiteudstyr. Vores instruktør, som selv boede i en båd der lå få anker i bugten, kom kort efter sejlende ind i hans egen gummibåd. Vi forklarede ham hurtigt hvad erfaring vi havde inden for kite surfing og lignende; vi har alle tre wakeboarded en masse, fløjet lidt med træningskite og jeg har været på én dags kitekursus for et par år siden.
Lektionen er to timer lang, og vi starter på land hvor vi hver får en kite, som vi kan stå på den lille sandbanke og øve os i at styre. Jeg får til opgave først at sætte mig ned uden at kigge på kiten, mens jeg styrer den med kun én hånd. Jeg kan stadig huske hvordan man bruger kiten, så den del går forholdsvist let. Den svære del af øvelsen viser sig at være, når man skal have den til trække sig op at stå på benene. Det er ikke fordi at jeg ikke kan komme op, jeg har bare svært ved at styre hvor meget kraft jeg skal lægge i og ender et par gange med at flyve ud i vandet. Det gør lidt ondt når man kommer til at træde på en død koral, men jeg bliver i løbet af noget tid bedre og bedre til at styre kraften i kiten. Efter en halv times øvelser på land, føler jeg at jeg har temmelig godt styr på det, og er egentlig lidt utålmodig efter at komme ud på boardet. Instruktøren mener også jeg er klar og jeg får et board fra jollen, hvorefter han forklarer mig lidt ude i vandet.
Stedet hvor vi kiter er perfekt til at lære det; vi starter fra en lille sandbanke som giver lavt vand omkring halvtreds meter ud fra stranden. Vinden er stærk, men øen beskytter området og vandet er forholdsvist fladt.
Jeg starter med at lægge mig vandet med kiten i den ene hånd og boardet i den anden; ligesom vi øvede på land. Derefter tager jeg strapsene på fødderne og vinkler boardet ligesom jeg plejer at gøre når jeg wakeboarder. Jeg laver et sving med kiten ned i powerzonen og bliver trukket op på boardet. Min erfaring fra wakeboarding viser sig at være en stor fordel, og mit største besvær er med at holde ordentlig fart i kiten, uden at crashe den i vandet.
Min første tur varer omkring 20 sekunder, og jeg bliver efter et par forsøg bedre og bedre. Efter omkring en time på boardet kan jeg sejle begge veje og skære op imod vinden. Dog falder jeg lidt for ofte, og ender med at drive længere ned, end jeg kan nå at sejle op imod vinden, og ender således langt tilbage. Det er derfor rart at instruktøren sejler rundt i gummibåden og hjælper os med at komme tilbage imod land.
Nicolai og Malthe som ikke har prøvet kitesurfing før nåede ikke op på boardene, men blev i stedet super gode til at bodysurfe efter kiten, og kan ifølge instruktøren komme på boards næste gang de prøver. Da de to timer er ovre er jeg blevet mega glad for kitesurfing og ser frem til at prøve det igen, enten i Danmark eller Grækenland.
[Image] [Image] [Image] [Image] [Image]

Author: Oscar Thau