Fakaravas nordlige del byder på flere dyk, besøg hos den lokale købmand, en gåtur i landsbyen, Polynesisk musik samt frokost på en lokal “restaurant” hvor de reklamerede med internet.
Efter 5 dage i det sydlige Fakarava lægger stormen sig og vi kan sejle de 30 sømil (55 km) gennem den smukke turkise lagune til den nordlige del af Fakarava, hvor vi ligger for anker i to dage.
Endnu en gang hopper vi i dykkerudstyret og tager ud til den nordlige passage for at dykke og se på de havdyr, som havde valgt at besøge atollen den dag. Vandet er krystalklart med sigtbarhed over 30 meter og usd af passet ser man den dybe klare blå farve der opstår når dybderne bliver rigtigt store og bunden ikke reflekterer solens stråler. Der er ikke så mange hajer og store dyr at se på, men til gengæld er der rigtigt mange mindre fisk i mange farver og former. En af favoritterne er napoleonsfisken, men også de mange andre fisk i stimer imponerer og så møder vi en del Barracuda og Cleanerfisk.
Vi tager også på besøg i den lille landsby for at se om vi kan få nogle grøntsager og frugt, men også her er der udsolgt af alt fordi forsyningsbåden ikke kunne sejle derud i blæsevejret. Til gengæld får vi frisk baguette, æg og lidt andre forsyninger i den lille butik, som rummer alt fra reservedele til både, værktøj, badetøj, bagerbutik og købmandsbutik i et.
Vi møder også nogle Polynesiske musikere, der giver et nummer på deres træinstrumenter og så har vi besluttet at tage på Snack (som de kalder deres uformelle restauranter på stranden) for at spise frokost og ikke mindst få internetforbindelse. Vi har to Polynesiske sim kort til vores telefoner, men på de gode dage har vi en svag Edge forbindelse og det duer ikke til andet end nogle korte tekstbeskeder og en vejrudsigt, så vi havde glædet os til at kunne opdateres vores blog, hente nogle flere offline fransk lektioner på Dualingo og se lidt nyheder hjemmefra. Desværre viste det sig deres internetforbindelse om muligt var endnu langsommere end mobiltelefonen, så det blev ikke til noget. Til gengæld fik vi nogle gode sandwich og en snak med den lokale Polyneser der sad og flettede palmeblade til udhæng på huse.
Efter nogle skønne dage på Fakarava er det tid til at sejle videre og vi skal nu igennem vores første revpassage med sejlbåden. Strømmen kan være meget stærk igennem passagerne og hvis man sejler igennem på et tidspunkt hvor strømmen går ud imod bølgerne fra havet kan det skabe nogle meget høje og stejle bølger, som det er farligt at sejle igennem. Derfor handler revpassager først og fremmest om at vælge det rigtige tidspunkt, hvor der er mindst mulig strøm og gerne indadgående, så den følger bølgerne fra havet. Dernæst handler det om at vælge den rigtige passage. Typisk er strømmen stærkest i midten, men til gengæld er der rev i siderne, men kan man klemme sig ind imellem de to ting er der typisk en god passage. Passagen ved Fakarava nord er ret bred og der er en mild vind så vi har en nem og smertefri passage. På billedet nedenfor kan man se hvor strømbølgerne går i midten.
Næste stop er Toau atollen, hvor der kun bor en enkelt familie som vi besøger.
[Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image] [Image]