Vi har nu kørt rundt i bil ved Great Ocean Road i omkring en uge. De næste to dage har vi sat af til at se Grampians national park. Området er kendt for dets flotte gåture, bjerge og gamle hulemalerier; vi har planer om at se det hele. To dage er ikke specielt langt tid til det, men det er snart påskeferie i Australien, og der skulle komme ti tusinder af mennesker om dagen i løbet af ugen, så alt overnatning er booket i påskeferien og vi har derfor kun to dage.
Vi ankommer midt på dagen og er på vej op til en parkeringsplads hvor vi skal gå en tur fra, da vi ser en stor flok emuer (ca 30 stk.) på en græsplane ved siden af vejen. Vi aftaler lige at tage et kort stop, for at se emuerne.
Det er ikke første gang vi ser emuer, men de er altid sjove med deres store kroppe, lange halse og bittesmå hoveder, det lidt uintelligente udtryk de har i ansigtet, får dem på en eller anden måde til at se ret nuttede ud. Vi tager lidt billeder med dem, hvorefter mine brødre og jeg går tilbage til bilen, mens Neel og Per kommer til at skræmme emuerne ved at gå lidt for tæt på, får at få det sidste billede. Nicolai, Malthe og jeg sidder i bilen og venter da vi hører et par ”dump, dump” lyde udenfor, og ser to kænguruer hoppe lige forbi bilen. Vi skynder os ud får at se dem, og de stopper. Der er en mellemstor én og en lidt mindre én ca. på størrelse med Malthe. Vi har før prøvet at klappe nogle kænguruer i en zoo/park, så jeg giver det et forsøg og rækker en flad hånd frem mod den største af kænguruerne. Til min overraskelse hopper den frem mod mig og snuser til min hånd; de er tilsyneladende vant til at blive fodret af turister. Da min mor og far kommer tilbage fra emuerne, snupper vi lidt brød og fodrer kænguruerne som ivrigt spiser.
Jeg syntes altid at det er sjovt at se den slags dyr, når man ikke regner med det, og de pludselig bare er der. Det er noget helt andet end når man tager ud og kigger efter dem eller ser dem i zoo; det er efter min mening den bedste måde at opleve dem på. Efter kænguruerne kører vi videre til Wonderland carpark, hvor vi starter den 1 ½ times lange gåtur op til the Pinacle. Stien er lavet i klippe, og store sten er anbragt som trappetrin når det går op af. Undervejs på går vi igennem ”Grand Canyon”, som er en lille kløft med flotte klippevæge og store klippeformationer i alverdens former.
Herefter fortsætter stien op gennem lignende klippeterræn, og efter en forholdsvis lang gåtur er vi fremme ved the Pinacle. Hvis jeg skal være helt ærlig havde jeg faktisk ingen anelse om hvad det var vi gik efter, så jeg bliver positivt overrasket da vi står ved kanten af en enorm bjergvæg og kigger ud over et kæmpe landskab af træer, søer og bjerge. The Pinacle har fået sit navn pga. en specifik klippe som ligner en slags rampe, der går omkring ti meter ud over bjergets kant, lidt ligesom den i Løvernes Konge, bare på toppen af et bjerg. Herfra er der en fantastisk udsigt, og vi kigger, tager billeder og flyver drone i en halv time, før vi tager turen ned af bjerget igen.
Inden dagen slutter tager vi lige ned til en grotte, hvor der er et ca 20.000 år gammelt hulemaleri. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, men jeg bliver ihvertfald skuffet, da vi ser grotten. Rundt om er et stort metalbur, sådan at man ikke kan gå ind, men blot se gennem gitteret til det maleri der er på væggen. Det er en simpel stregtegning af en mand og hans to hunde tegnet med hvid og orange farve. Det er selvfølgelig meget spændende at der har boet folk her for så lang tid siden, men lad os bare sige, at jeg er glad for at det ikke er den eneste grund til at vi er taget herud.
Vi overnatter på et lille hotel, hvor vi bruger det sidste af aftenen på et hurtigt dyp i poolen, lidt brød og gulerødder til aftensmad, en omgang lektier og lidt afslapning.
Næste dag tager vi på et par lidt kortere gåture ud til nogle flotte udsigtspunkter, hvor vi kan skue ud over de flotte bjerge, samt tage billeder af de forskellige klippeskulpturer. Sidst på dagen forsøger vi en sidste gang at se om vi ikke kan finde noget overnatning i området, men må konkludere at alt er booket og at vi derfor må køre videre til den næste by. Efter en times kørsel viser det sig faktisk ,at her er alt også booket, og for at gøre det endu mere surt er motorvejen åbenbart lukket pga. af trafikuheld, hvilket betyder at hvis vi skal til Melbourne skal vi tage en 1 ½ times omvej. Vi smutter ind på Mc Donalds og snupper en gang aftensmad, mens min far søger videre efter overnatningsmuligheder på booking.com. Det nærmeste er desværre i Melbourne og vi bliver derfor nødt til at tage den 2 ½ timers lange tur derhend før vi endelig kan gå i seng
