Når man får en ven på besøg efter 7 måneders rejse uden nogen på ens egen alder, føler man sig næsten som fætter Højben. Da jeg hørte at Oscar kom og besøgte os i New Zealand, blev jeg vildt glad og dog var jeg stadig lidt bange for at Oscar havde ændret sig og at han slet ikke var den Oscar som jeg huskede. Heldigvis viste det modsatte viste sig og han var nøjagtig som han plejede at være. Hele formiddagen gik med at snakke om hvordan det gik i skolen og om nogen havde ændret sig, men det var der ingen der havde. Resten af dagen brugte vi på at lege fangeleg med Sofie (Oscars søster) og vandre op til Mount Cook, som er New Zealands største bjerg. 

Efter som Oscars forældre havde lagt en meget stram plan med meget kørsel fulgtes vi ikke hele tiden, men vi var sammen i lidt over 2 uger. Nogle gange kom vi til nogle camps hvor der var faciliteter som f.eks. legeplads, fodboldmål, beachvolley og to gange en trampolin. Vi fricampede (det er gratis) også i en gammel guldmineby, som hed Ross hvor der var en kæmpe legeplads med kunstgræs og en form for Zip-Line. I den gamle guldmineby var der også en svømmehal. 

Næste dag kørte Oscars familie tidligt og vi blev lidt og blev spist af sandfluer mens vi vaskede guld i den lokale flod. Hvis I ikke ved hvad en sandflue er, skal i føle jer heldige, for en sandflue er et insekt, som bider én og det gør både rimelig ondt og klør i flere dage. Der er tusindvis af sandfluer på Sydøen, så hvis du gik ud på f.eks. en rasteplads og stod stille i 20 sekunder var der mindst tredive på ens ben. 

Efter de andre var kørt, gik vi over til et lille guldminemuseum hvor vi så hvordan man vaskede guld og gravede guld. Bagefter legede vi et par skovle og nogle vaskefade og gik ned til en bæk, for at vaske guld. Måden man vasker guld med håndkraft, er enkel. Man tager nogle sten fra bækken med skovlen og putter dem op i vaskefadet, så svinger man det rundt i små håndledsbevægelser, så stenene ryger ud ved hjælp af vandet. Når alt vandet er ude, putter man bare noget mere i og til sidst når man er færdig og der ikke er nogle sten tilbage ligger der tit guldstøv, fordi guld er tungere end sten. 

Det næste spændende der skete var, da vi tog på tur i Tongariro nationalpark for at se tre aktive vulkaner. Da vi var færdige med den originale sti, sagde min far at der var en ny sti tæt på, så derfor gik vi igennem de stikkende og kradsende strå på vej en ned til en delvist udtørret flod og da vi var kommet derned, gik vi videre ned ad den skråt nedadgående flodseng, hvor vi skulle gå under og over tykke grene og en masse eventyrlig mos. Man kan ikke rigtig beskrive hvordan det var, men det siger måske en smule at Oscar faldt i vandet 4 gange og Sofie faldt i 6 gange. Min mor fik også en kæmpe krigsrift i ansigtet på grund af en gren. 

Da vi endelig havde mast os igennem det uendelige krat, kom vi ud til en lille bro, hvor Nicolai gik hjem og vi andre gik videre hen til et iskoldt vandfald, hvor vi alle badede undtagen Oscar (storebror). Jeg syntes at det havde det været en fantastisk oplevelse at gå i flodsengen og bade i vandfaldet.  

Der var ikke så lang tid tilbage af Oscars ferie, da vi kom til en fantastisk camp med trampolin, hoppeborg, bordtennis, billiard, airhokey, spa og en fantastisk varm sø med strand som hed Blue Lake. Dagen inden de tog afsted tog vi en fantastisk omgang partibold allesammen. Det er nu dejligt at være ude at rejse, men jeg glæder mig alligevel til at kommer hjem til familie og venner.