Bolivia ligger meget højt over havet, men lavt på udvikling og er da også Sydamerikas fattigste land med et gennemsnitligt BNP pr. indbygger på 3.000 USD, hvilket er 20 gange mindre end Danmark.

Landet ligger klemt inde mellem de store sydamerikanske lande og har  grænser op til Peru, Brasilien, Paraguay, Argentina og Chile. Størstedelen af landet ligger højt oppe i bjergene men over mod Brasilien har de også en del land i Amazonas hvor der er jungle og frodigt.

Vi kører ind i Bolivia gennem højlandet fra Peru, besøger hovedstaden La Paz, de øde dele af andesbjergene i syd og forlader Bolivia igen over et højt bjergpas ind til det nordlige Chile i verdens tørreste område ved San Pedro de Atacama.

Bolivia er et spændende og fascinerende land, som rummer meget barske landskaber og bærer præg af en dårlige økonomiske styring gennem mange år.

Landet er et skønt studie af et meget gammeldags landsbrugs- og minesamfund, som det fungerede i Europa for mere end 100 år siden. Når man kører i højlandet er det mere normalt at møde en bondemand bag en plov, der er spændt for en okse, end det er, at se en traktor eller andre moderne landbrugsredskaber.

Selv i hovedstaden la Paz, kan man ikke finde det der ligner et moderne supermarked, hvor man kan handle.

Størstedelen af handlen med fødevarer foregår på gaderne og markeder, hvor bønderne kommer ind og sælger deres varer og vægtvarer vejes af på manuelle vægte med lodder og betales kontant.

Kødet og grøntsager sælges fra boder på gaderne uden den store skelnen til fødevaresikkerhed og størstedelen af tørvarer som ris, pasta, nødder og lignende sælges fra store sække, hvor man fylder i poser og betaler efter vægt.

Efter længere tids søgen finder jeg et enkelt mindre supermarked, hvor de har forsøgt at samle de mest basale varer, men grøntsagerne er meget dyrere og overhovedet ikke friske og vidner om at handlen foregår i gaderne.

Kølevarer findes næste ikke. Man kan finde fiskeboder med is og vi kan finde lidt mælk, smør og ost der er på køl i en kolonialbutik med en Coca-Cola køler, men ellers sælges varerne fra gaderne.

Når vi købte ind til frokost, besøgte vi både nøddedamen, avokadomanden, banandamen, brødboden, peberfrugtpigen, kolonialbutikken og måske et par boder mere.

Det tager sin tid at handle ind, men det er en fascinerende oplevelse og grøntsagerne er virkeligt friske da de er jo hentet fra marken dagen før. Varerne er billige. Fx koster 5 bananer koster 1 krone, 8 boller 2 kroner, en XXL spisemoden avokado 3 kroner.

Der er et stort potentiale i at rationalisere handlen i Bolivia, men der er næppe økonomi til det.

Vores oplevelse af stor fattigdom understøttes også af tallene der siger at 38,6% lever under fattigdomsgrænsen på 1 USD om dagen og udviklingen går langsomt fordi landet er plaget af korruption og en meget høj grad af sort økonomi.

Ud overlandbrug er Bolivias vigtigste økonomi centreret omkring minedrift. Andesbjergene er rige på Kobber, guld, sølv, jern og en række andre mineraler, som de udvinder.

Når man kører i bjergene, er det tydeligt at se at naturen rummer enorme mængder af de forskellige metaller og det virker til at der fortsat er mange områder der ikke er udnyttet endnu. Efter sigende får den almindelige bolivianer desværre ikke så meget ud af de mange ressourcer.

Vi får fortalt at korruptionen og mange dårlige beslutninger fra politikere har gjort at rettighederne til mange af ressourcerne er solgt eller pantsat og derfor ikke spæder nok til den daglige økonomi i samfundet.

På vores tur gennem landet bliver vi 5 dage i La Paz, som med 4.000 m over havet er verdens højest beliggende hovedstad med en siddende regering.

Det er ikke fordi der er så meget at se, men vi har haft så meget på programmet i Peru og fandt samtidig et dejligt sted at bo. Derfor tog vi 5 dage til at få ladet op, lavet skolearbejde med børnene og hygget ved billiard bordet.

Vi oplever faktisk, at det kan være svært at tage nogle dage, hvor vi ikke skal ud og opleve noget. Der er jo altid noget vi gerne vil se, men vi har også brug for at koble af og lavet noget andet end at opleve og det gør vi så i La Paz. Der skal også være plads til at reflektere og skabe plads til nye indtryk.

Den største attraktion i La Paz er den primitive by og de mange markeder. Der er markeder over det hele og boder i alle gaderne. Der er en gade for elektronik, en gade for køkkengrej, en gade for byggematerialer, en gade for sko, en gade for kopier af mærketøj, en gade for hvad du ellers mangler og så videre.

Den mest spektakulære gade, som vi så, var heksemarkedet, som er et område hvor man kan købe alt til trolddom lige fra tarokkort, udtørrende lammefostre over tryllestave til mikstur til enhver sygdom.

Efter La Paz tog vi ud i verdens største saltørken, som ligger i det sydlige Bolivia og derfra videre gennem noget af Bolivias mest øde bjerglandskaber i 4-5 km højde over havet.

Det er udfordrende at bevæge sig rundt så højt oppe i bjergene. Luften er iltfattig og trykket er lavt. Man bliver meget hurtig forpustet og fordøjelsen går noget langsommere end ved havets overflade.

Det kræver lidt tilvænning, men vi har været i højderne i andesbjergene siden september, så vi er efterhånden vant til det og husker at gå lidt langsommere end vi plejer.

Saltørkenen, Salar de Uyuni, og Andesbjergene syd for var en meget stor oplevelse. Vi har set meget højland gennem Ecuador, Peru og Bolivia, men dette område er helt anderledes og rummer nogle super spændende oplevelser.

På vores tur gennem bjergene så vi bl.a. saltørken, søer med tusinder af flamingoer, gejsere og varme kilder i 5.000 m højde, naturlige termalbade, frostvejr, fantastisk stjernehimmel, Da Vinchi Ørken mm, men det kan I læse mere om i Oscar’s artikel om saltørkenen og Nicolais artikel om vores tur i terrængående firehjulstrækker som er på vej.

Fra Bolivia kørte vi ind over grænsen til Chile i 4.300 meters højde og ned til Atacama ørkenen i 2.300 meters højde, hvor vi skulle observere stjernehimmelen fra verdens tørreste sted. Det kan du læse mere om i Malthes artikel om stjernekiggeri.