Fra USA til Ecuador er en rejse der er noget længere, end de 4 timer det tager at flyve fra Miami til Quito. Det er en rejse i både tid, kultur og ikke mindst landskaber.

Vi flyver fra et af verdens mest individualistiske lande til et fælleskabsorienteret land, hvor familien og fællesskabet er i centrum. Fra et moderne samfund hvor forbrug (og overforbrug) præger hverdagen, til et land hvor en stor del af befolkningen fortsat lever af og i naturen og mødes på markeder en gang om ugen for at udveksle de goder, som de kan producere. Fra et land hvor befolkningen gennem mange generation har samlet sig om kysterne til et land, hvor hovedparten af befolkningen lever over 2500 m over havet eller i Amazon junglen.

Ecuador er et land hvor man føler sig velkommen. Vi havde læst en del om at man skal passe på i Ecuador. Det skal man også omkring de store byer og turiststeder og der hvor de smugler Kokain fra over grænsen mellem Columbia og Ecuador, men bortset fra det har vi følt os meget trygge og meget velkommen i landet. De fleste taler kun spansk, så det har været lidt en udfordring at lære dem bedre at kende, da vi ikke taler andet spansk end de vi har lært fra en rejseparlør og google translate, men dem vi har mødt på vores vej har været imødekommende og hjælpsomme.

Der bor 16,4 mio. mennesker i Ecuador hvoraf 25% er den oprindelige befolkning, som fortsat i høj grad lever af og i naturen i Amazon junglen og oppe i Andesbjergenes højland. Ifølge Verdensbanken lever 87% af den oprindelige befolkning under fattigdomsgrænsen og det oplever man i høj grad når man kommer rundt i specielt landområderne. Der er kun 6 års obligatorisk skolegang og derfor møder man drenge og piger på 13 år, som ikke længere går i skole og er ude og arbejde.

Første gang vi møder det oprindelige folk er på vores tur ud Amazonjunglen. Det er herude vi får en tre retters meny for 4 dollars og så syntes de lokale at de har gjort en god handel. Det er også herude vi møder en familie, der dagen lang vasker guld i Amazonfloden og andre familier, der lever af at fange fisk og jage i junglen.

Transportmidlet er kanoer og mange af dem med padler og lange stænger, mens de mere velstillede har fået en motor på. Vi var på en spændende tur ned af en Rio Napo, der er en af de store floder, der føder Amazonfloden i Brasilien (Se Malthe’s artikel).

Anden gang vi møder de oprindelige folk er i højderne i Andesbjergene.

Vi møder dem mange steder, men mest udtalt var det på det plateau, der ligger i 4 km højde omkring Quilotoa vulkanen.

Overalt i højlandet ser man de oprindelige indianere leve i primitive huse og hytter.

Vi ser dem i markerne med primitive redskaber, vi ser dem som fårehyrder i markerne, vi ser dem vandre med store tunge sække på ryggen, og vi besøger et lokalt marked på en lørdag, hvor alle er taget til byen for at sælge det som de selv har produceret og købe det de har brug for. Her på markedet får man et måltid mad for 1 USD og man kan få en sweater i alparga uld for 15 dollar.

Oscar og Malthe bliver også klippet i byen for 2 dollars pr. mand. Det er en stor oplevelse at se hvordan de fortsat lever af og i naturen. Og de ser galde ud og virker ikke til at de ønsker sig et andet liv.

Vi besøger også den vulkan, som har givet navn til området. Det er en inaktiv vulkan, hvor der er en stor vulkansø, som vi går ned til og Malthe og jeg tager os en badetur i søen.

Hernede kan vi så leje et muldyr, som tager os de 4-500 højdemeter tilbage til kraterkanten, som ligger i 4 km højde.

Vi kan godt mærke at vi ikke har så meget luft som vi plejer. Der er ikke meget ilt heroppe og det bliver også en udfordrende nat hvor vi får sovet lidt mindre end vi plejer pga. det lave iltniveau. Vi skulle nok være kørt lidt ned inden vi lagde os til at sove, men vi havde booket et hostle på kraterkanten, så der sov vi.

Højlandet bød på mange skønne naturfænomener og et af dem var varme kilder fra jordens indre der fødte et skønt termalbad med udsigt til bjergtoppene.

I Ecuador deler de deres klima op i 5 typer

• Højlandet fra 1800 – til over 5000 meter
• Clousforrest fra 800 til 1800 meter
• Amazonjunglen fra 800 m og nedad
• Kystklima langs Stillehavet
• Galapagos

Vi har været igennem de tre første klimatyper og det har været noget af en rejse fra varm og fugtig jungle til kold og tør bjergluft. Kystklimaet besøger vi ikke i Ecuador, men til gengæld er vi nu på vej ud til Galapagos, som skulle være et af de mest spektakulære naturfænomener i verden og fadder til Charles Darvins teori om “Survival of the fittest”.

Fordi Ecuador ligger på ækvator er der dejligt behagelig temperatur i højlandet, men det bliver nu alligevel dejligt at komme ned i havhøjde igen efter at have været højt oppe i de iltfattige luftlag i lang tid. Hovedstaden Quito ligger 2800 m over havet og er verdens højest beliggende hovedstad med en siddende regering og i højlandet har vi bevæget os over 4.000 m.