Så kom vi endelig afsted!

Lettelse, er den følelse jeg har I krop og sind, siddende i loungen i Wien efter første flyvning fra Kastrup. Endelig er vi kommet afsted efter nogle hektiske uger og sidste øjebliksforberedelser.

Det gamle barndomshjem I Dragør blev første stop. Lis og Kaj overlod huset til os under deres ferie. Oprindelig var det tanken at vi skulle have boet der flere dage før afgang for I ro og mag kunne pakke vores eget hus ned og gøre det klart til først ryk ind af håndværkere og derefter udlejning. Men, det blev kun til en enkelt overnatning, desværre, for det er et virkelig skønt sted.

Forberedelserne til turen har indbefattet nedpakning af huset, klargøring til udlejning, indkøb og pakning til turen og mange andre opgaver.

Det er alt sammen afsluttet nu og ligger bag os. Forude ligger eventyret og venter – nu er vi klar!

Author: Neel Thau