Skal vi rejse i et år!?

Skal vi rejse i et år!?

Vi skal rejse i et år. ”Øh nej”, var nok min første tanke. Noget af det første jeg tænkte, da mine forældre begyndte at være seriøse omkring at tage på et års lang rejse, var at det skulle jeg da ikke. Jeg har siden skiftet mening ret mange gange, der er to sider til sagen. For det første betyder det masser af spænde oplever, ny læring og en helt ny frihed til at vælge hvor jeg vil rejse, hvad jeg vil lære og til dels hvad jeg vil lave (jeg har trods alt forældrene med). Det andet det betyder er, at jeg i et helt år skal leve uden alt det mit liv handler om lige nu og alt det jeg normalt ser frem til og glæder mig til. Venner, fester, træning samt stort set alle mine ting (det er ikke meget man kan have i en taske der helst ikke skal veje mere end 13 killo).

Et års rejse bliver en helt ny hverdag med nye højdepunkter og nye nedture. Når jeg fortæller venner omkring min rejse er de to ting jeg hører mest nok ”Ej hvor fedt” og ”Ej hvor nedern, ingen venner? Ingen fester? Et helt år med din familie 24/7 !?!?”. Og uanset er svaret ”ja ik!”.

Efter mine forældre har taget valget at vi skal ud at rejse har jeg dog, besluttet mig for, at se frem til det næste år og de fantastiske oplevelser jeg forhåbentlig får. Lige nu sidder jeg i en lufthavns launge i Wien på vej til Lefkas i Grækenland. Imorgen skal vi på hotel i Vasiliki og vindsurfe og i næste uge besøger 3 af mine gode venner mig på vores båd Dignity.

Jeg glæder mig til en fantastisk jordomrejse.

Oscar

Author: Oscar Thau