Vi har planlagt vores tur jorden rundt med flest mulige kontraster, som f.eks. vild natur og fattige oprindelige folk i Sydamerika mod moderne storbyer som New York og Hong Kong, østkyst USA med det politiske magtcentrum Washington D.C. mod cowboyerne i Texas og vestkysten hvor den anderledes stemning i Hollywood L.A. var til at mærke. Vi har indkvarteret os på små, billige, ydmyge hostels i fattige Bolivia og Peru, boet privat hos indianere på Titicacasøen, sovet i telt i Chile og boet på luksuscruiser i Galapagos med få passagerer og i kahytter, hvor der var badekar med udsigt og matroser stod klar med små anretninger efter snorkelturene. Men, at der også skulle være store kontraster på boformen i Australien, havde vi ikke regnet med.
Retur fra Heron Island landede vi tilbage i vores motorhome, der ventede på i Gladstone. Ikke ligefrem et glædeligt gensyn, og en 6 timers lang køretur, hvor jeg kæmpede med at få min lydbog til at overdøve motorstøj og raslen, efterfulgt af en varm nat med højluftfugtighed, gjorde det nemt at vinke farvel til skrammelkassen lørdag d.23/3. Dermed har vi altså også boet i motorhome først 3 uger i NZ, derefter yderligere 3 uger i Queensland, AU, kun afbrudt af 5 dage i et fantastisk 3 etagers hus i Sydney, 1 nat på Fraser Island og vores 5 dages ophold op på Heron Island. Så alt i alt en 1½ månedstid og så er det vel ok at være mæt af det. Man bor nemlig ret tæt i sådan en sag, især med 3 store børn, og Australiens stegende hede trænger sig ekstra på i den lille kabine, som hopper og danser, når én vender sig i sengen om natten.
Egentlig var vi ikke opsat på denne indlogeringsform igen efter de snoede veje i NZ, men da vi gerne ville jage de bedste surfstrande og bølger med Mette og Klaus, blev det altså også til motorhome i Queensland, da det er jo er ret fleksibelt.
Denne udgave var dog knapt så smart indrettet som vores forrige; super smal, men til gengæld havde den et stort plus: aircondition ved tilslutning til 220 volt. Vi kunne også få mast 4 surfbrædder ind, så vi kunne tage vores nyerhvervede, brugte longboards med rundt.
Ligesom i NZ har det hurtigt vist sig, at fricamping er svært tilgængeligt ved de bedste spot, og da adgang til strøm (= køligt motorhome) lokkede, bookede vi ofte ind på camp sites. Her holdt flotte kakaduer og regnbuepapegøjer til, og på vores aftenture lidt derfra stødte vi på både ugler, flyvende hunde og kæmpe tudser.
Men nu har vi vinket farvel til motorhome, lidt plads og campingliv og rykket ind i vores nye hjem for de næste mange dage.
En moderne, luksuriøs, rummelig penthouselejlighed i 2 etager med balkoner og direkte udsigt til surfstranden på Alex’s beach. De store panoramavinduer fra gulv til loft i 15 meters længde giver mulighed for at iagttage surfere og bølger og se, hvornår bølgen er hel rigtig. Der er også en skatepark med evigt liv, der er sjov at kigge på. Med typisk 33 grader i skyggen, nyder vi her et skønt køligt indeklima, tykke gulvtæpper og en dejlig ro – kun på balkonerne høres den blandede lyd af bølgernes brænding og bilerne fra boulevarden.
Ligeså meget som vi har nydt at opleve sammen, flytte os fra sted til sted og til tider bo primitivt i naturen, ligeså skønt at det nu med komforten og at blive lidt væk for hinanden, bare et par timers tid i den kæmpe lejlighed, der har mange store værelser og badeværelser. Bare det ikke at skulle op i den fælles toiletbygning på camping pladsen, men at stå i sin egen brusekabine med rigeligt vand plaskende ned ned over sig føles helt fantastisk. Jeg tror kontrasten forstærker nydelsen.
Samtidig oplever vi dog at fællesskabet trækker – vi bruger meget mere tid sammen her, end vi gjorde hjemme, hvor ungerne ofte forsvandt ind på deres værelser. Nu har de igen mulighed for privatliv, men sjovt nok er de – og vi- mest i den fælles stue – vi er simpelthen blevet mere vant til at være meget sammen.
Surfboards’ne har fået den ene af p-pladserne i kælderen, så de nemt kan hentes frem og en lejet bil den anden. Tiden her skal bruges på surf, skole og afslapning og vi er godt i gang med alle 3 dele.
Bilen tænker vi at bruge på nogle få smut til aktiviteter i området, såsom gokartbane og kæmpe vandland med flydende forhindringsbaner og dernæst til en 6 timers lang køretur ind i land til Sankt Georg – en lille by i Outbacken, hvor vores nye australske venner har inviteret os til motorcykelræs, vandski på floden, besøg på bomuldsfabrik mv.
Det bliver helt sikkert endnu et stort sceneskift – fra Sunshine Coast’s surf kultur til Crocodille Dundee outback og landsbyliv. Men det bliver først om 8-10 dages tid – vi glæder os, og nyder roen indtil da.
