Galapagos er et af de mest interesante steder i verden jeg har været. Ud over at der er helt utroligt specielle og forskellige lavalandskaber, så er det dyrelivet på Galapagos der gør stedet så unikt.
De 16 øer der eksisterer idag er mellem 0,7 og 4,5 milliarder år gamle. De er opstået fra vulkaner, og når øerne bliver skabt vokser de de første mange millioner år ved udbrud, i den periode hvor de stadig er aktive.
Fordi at øerne er opstået fra vulkaner på havets bund og fordi at de ligger over 1000 km fra nærmeste land, er der opstået et helt unikt dyreliv. Man regner med at de første landdyr der er kommet til Galapagos, er de fugle der har kunne flyve derud. Der er også kommet en masse havdyr dertil gennem de tre forskellige havstrømme som fører derud, fx oplevede vi de mange havskildpader, pingviner og søløver som for flere milliader år er kommet til øerne. En anden måde dyr er blevet bragt dertil er fra store skove fra langt væk. Det man regner med er, at der har været et stort regnskyl som har bragt dyr og træer ned i floder, dyrene har så søgt tilflugt på flydende træstammer og grene, hvorefter floderne har bragt dem til havet, hvor de med havstrømmene så er blevet ført til Galapagos. Denne tur over havene har taget mellem 2 til 4 uger, og det er derfor at de dyr der er kommet frem blandt andet er leguaner og skildpadder, som har evnen til at overleve lang tid uden føde.
Det interesante er så, at når f.eks. skildpadden er kommet til Galapagos har den fundet langt mere barske og helt anderledes forhold end der, hvor den stammer fra. Det har ført til at de af skildpadderne der har overlevet, er dem der passer bedst ind under de nye forhold. På Galapagos var der masser af føde for skildpadderne og de havde kun naturlige fjender, når de var små. Derfor var det de skildpadder som blev størst, der overlevede til at give deres gener videre, så næste generation af skildpadder var derfor større og sådan fortsatte det i milliarder af år indtil idag, hvor der er opstået en helt ny Galapagos kæmpeskildpadde. Endnu mere interessant er noget vi endda selv lagde mærke til; der er stor forskel på de forskellige Galapagos øer. Det kan man også se på kæmpeskildpaderne. På en af øerne er føden fx højthængende, derfor har skildpadderne på denne ø, skjold der buer opad sådan at de kan stikke hovedet ud og nå op til føden på træerne.
Fordi at mange af de dyr der er kommet til Galapagos oprindeligt har været vant til helt andre forhold har de skulle tilpasse sig, og Galapagos er derfor i forhold til dets størrelse det sted i verden med flest edemiske arter. Det var en helt fantastisk oplevelse at se de unikke dyr og det flotte landskab.