I dag skulle vi ud og cykle, så vi kørte en 10 min, før vi ankom til cyklerne, hvor vi blev positiv overrasket over deres gode stand. Vi fik en vandflaske, cykelhjelm og en lille rød ting som symboliserer beskyttelse. Turen startede i et af de gamle traditionelle bykvarterer, hutonger, hvor gaderne var smallere og bygningerne var kun 3-4 meter høje. Det var meget stille og rolig gader med pænt malede bygninger.
Fra gaderne kom vi ind til en lille plads, hvor der var nogle der dansede med lange kinesiske vimpler. Der var også et stort klokketårn, som i kejsertiden annoncerede ceremoniernes begyndelse og guiden sagde at det kunne høres i hele Den Forbudte By.
Der var en stor kunstig sø i nærheden som vi cyklede ned. Den var forbundet med søen ved Sommerpaladset, så kejseren kunne sejle frem og tilbage. Folk svømmede i søen, også selvom det er forbudt, der var også mange kanoer, hvor folk skulle ro i takt til den tromme der var ombord. Ved søens bred stod mange lystfiskere og nogle af dem havde taget deres små farverige fugle med i bur.
Vi cyklede forbi mange af prinsens gamle prægtige boliger, som i dag bliver brugt til forretningsmøder. Herefter besøgte vi Ildgudens tempel som var mindre, men dog pænere udsmykket end de andre vi har set. Der var mange røgelsespinde og små figurer af den ottearmede gud.
Vi kom til en indhegning af lotusblomster, hvor blev lidt skuffede, da vi så at lotusblomsterne bare var helt normale åkander, men de er meget sjældne i Kina. De er hellige eftersom den første Buddhas første 7 skridt, lavede lotusblomster efter sig.
Det sidste stop på cykelturen var en lille gade med butikker, hvor Neel købte et pænt silketørklæde, med blomster på.
Da vi aflevererede cyklerne, så vi et stort udendørs offentligt træningssted, hvor der var omkring 60 mennesker i alle aldre. Det var vi selvfølgelig nødt til at prøve.
Det var dejligt at komme ud at cykle og det håber jeg at vi skal igen her i Kina.