Beijing er en stor og meget positiv overraskelse for os. Ud over nogle fantastiske historiske monumenter er byen med de 23 mio. indbyggere meget moderne, ren og relativt stille og alle vores forventninger om et beskidt, larmende, forurenet og propfyldt Kina har vi ikke mødt i Beijing og ifølge vores lokale guide, Jack, findes det heller ikke længere i byen.
Vi var blevet advaret om at Beijing er et sted man skal se og så skal man hurtigst muligt videre, men byen overrasker meget positivt og er langt mere moderne, ren og stille end vi havde forventet. Det siges at byen er blevet totalt forvandlet i forbindelse med OL i 2008, hvor byen blev moderniseret og man tvangsflyttede 1,25 mio. kinesere for at rydde op i de fattige kvarterer og få plads til OL-byen med de skulpturelle idrætsanlæg og flotte stadions, som fx Birds Nest hvor åbningscermonien fandt sted, men også til store brede veje, smukke pladser, undergrundsbane, hoteller og moderne højhuse med lejligheder. Samtidig er der gjort plads til parker, træer og rigtigt mange blomsterbede med smukke og farverige mønstre der er hele vejen langs de store veje og ved rigtigt mange pladser.
Vi bor godt på et klassisk 4 stjernet kinesisk hotel i en af de stille hutonger, hvor gaderne er smalle, bygningerne lave og hvor de røde papirlanterner pynter i de fine gårdhaver med mange træer og buske. Det er en lille oase der oser af Kina, men på den gode måde med ro, smukke omgivelser og så er der både fuglekvidder, frisk luft og meget stille. Det er en meget positiv oplevelse. Jeg ved ikke rigtigt hvad vi havde forestillet os, men jeg havde nok nogle billeder i hovedet af Bangkok eller en anden by med stor trængsel og det er bare slet ikke noget der ligner.
En af de mange overraskelser er de mange el-køretøjer. 50% af alle tohjulede køretøjer er drevet af el, 40% med pedaler og 10% med benzin og det er jo en af de ting der gør at der ikke er den larm som man kan finde i andre lande med mange scootere og knallerter. Der er også rigtigt mange af bilerne der er hybrid eller el og i øvrigt er det en relativ ny og moderne bilpark, som vi finder i Beijings gader og med 6 mio. biler i byen, betyder det meget for luftkvaliteten. Der er heller ikke noget industri tilbage i byen og i de dage hvor vi befinder os i byen er luften relativ god. Neels mor har besøgt Beijing i 1996 og har fortalt os at der dengang primært var cykler i gaderne, meget få biler og der var ikke nogen gadebelysning, så udviklingen er gået stærkt i byen over de sidste 20 år.
Kommunistpartiet har også sat en grænse på 23 mio. indbyggere i Beijing for at sikre at forureningen og trængslen ikke bliver for stor og så tømmer man byen nedefra når man nærmer sig grænsen go det betyder at gennemsnitsindkomsten i Beijing i dag er omkring 130.000 DKK efter skat pr person og i dag klager de rige over at det er umuligt at finde ordentlige rengøringsfolk til rimelige penge. Der er ingen tvivl om at de anvender midler, som ikke er acceptable i vores del af verden, men effekten er meget synlig og man får et indtryk af Beijing, som en meget moderne og behagelig by.
Også boligerne er en relativ høj standard når man ser udefra. Det meste af Beijing er bebygget af højhuse på mellem 10 og flere hundrede etager. De står i lange lige rækker og med gode vejanlæg der forbinder byen med 6 ringveje og gode forbindelser imellem. Man kan nærmest forestille sig hvordan de har ryddet fattige kvarterer med en buldoser for at sikre en god byplanlægning og en moderne infrastruktur.
Definitionen af fattige spørger vi lidt ind til og får at vide, at ca. 35% af befolkningen er fattige, men at det ikke står så slemt til med dem som for mange år inden, hvad det så end betyder. De fleste af de fattige bor ude på landet og i bjergene, mens den del af befolkningen, der lever i byerne har en højere levestandard. 15% af befolkningen har en formue på over 1 mio. dkk og betragtes som rige, mens de resterende 50% kaldes middelklassen og har en gennemsnitsindkomst på ca. 10.000 om måneden og en lav skat på 15%. Det er den øvre del af middelklassen og de rige, som vi i stigende grad ser rundt omkring i verden når vi rejser. I Filippinerne så vi en del fra middelklassen, mens det mere har været de rige vi har set på destinationer længer væk fra Kina.
Det er interessant at se hvordan Kineserne rejser i grupper. Over hele verden har vi set hvordan de kommer i busser og store grupper og kun meget sjældent rejser individuelt og her i Kina er det det samme. I Beijing er 95% af turisterne Kinesere, der er kommet til deres hovedstad for at se byen og mens vi vestlige turister primært rejser individuelt ser langt de fleste Kinesiske turister i store grupper med en guide forrest. Vi møder også en del der gerne vil have taget et billede sammen med os vesterlændinge. Hver gang spørger vi hvor de kommer fra og fællesnævneren er at de kommer fra fjerene egne hvor de meget sjældent ser sådan nogle som os.
Kineserne spytter på gaden og harker og det lyder forfærdeligt ulækkert, men det er indtil videre kun den ældre generation vi har set gøre det og det er ikke særligt ofte her i Beijing. Toiletterne er også til at holde ud og mange steder er der faktisk vestlige toiletter og dør foran, men vi møder da også de traditionelle stå toiletter på lange rækker uden dør eller afskærmning imellem. Det kan godt være lidt grænseoverskridende for os der er vant til at det er et privat ærinde at gå på toilettet. Måske er det det anderledes på landet – vi får se.
Maden er også rigtig fin -indtil videre har vi ikke stødt på hønsefødder eller lignende i suppen, som har været vores indikator på madindekset, siden vi besøgte Peru. Så måske er tiden med rådne æg og fuglereder, som delikatesser forbi eller også er det bare fordi vi indtil nu kun har været i et lille beskyttet reservat indtil nu. På mange områder har vi således måtte revidere vores opfattelse af Kina dramatisk og vi er da også meget overrasket over at høre, at de ikke længere skriver fra højre mod venstre. Siden 1949 har de skrevet fra venstre mod højre ligesom os i vesten.
Fra Beijing tager vi et højhastighedstog, der med 300 km/t, bringer os til den næste storby og tidligere hovedstad, Xian. Undervejs forsøger vi at få et indtryk af landet og det er helt klart at der er store kontraster Beijing, men standarden er fortsat højere end det vi har set i de fattige land i Sydamerika. Vi ser nogle primitive lerklinede huse ind imellem og det er tydeligt at de fattige bønder ikke har en høj levestandard, men vi har endnu ikke set det fattige Kina i særlig stor grad. Ind imellem er der nogle overraskelser, hvor der pludseligt står tyve 30-etagers højhuse i sirlige rækker ude midt på landet og så er der en stor fabrik ved siden af.
Det bliver spændende at se noget mere af Kina.
