Snorkling her ved Bora-Bora har helt klart været en fed oplevelse selv efter en hel masse dyk og snorklingture rundt omkring i verden. Den første snorkeltur var ved et sted med en masse strøm, så derfor blev far tilbage på båden, imens vi andre tog ud med dingoen for at snorkle. Vi hoppede i og det første jeg så var en masse koraler og sandbund, men da vi havde svømmet lidt rundt, blev vi mødt af en stime ¬søde små fisk som var gule, hvid- og lidt sortstribede med en lang lille og tynd mund. Der var også nogle andre fisk, som hele tiden fulgte efter os og kom helt tæt på, så man kunne røre dem. Det var næsten som om at de følte at vi kunne beskytte dem mod hajerne. Disse fisk var så helt vildt søde når de kom så tæt på én og sværmede rundt om en især fordi der var så mange. Da vi var kommet op i gummibåden, sejlede vi tilbage til vores katamaran gennem det strømfyldte vand. Bagefter vi havde taget tørt tøj på lettede vi anker for at få fikset den ene motor. På vejen hen til kaptajnen, der skulle reparere vores motor, så vi en masse flotte hytter og selvfølgelig det flotte turkise vand og kæmpebølgerne på 3 meter, der væltede ind over ringrevet. Derefter ankom vi til stedet hvor båden lå, problemet var bare at der var tre både af den beskrivelse de havde givet, så min far tog ud i dingoen og fandt ud af hvilken der var den rigtige. Efter han var kommet tilbage med gummibåden, tog Oscar og jeg alene ud for at se nogle sting rays (pilerokke) blive fodret med fiskehaler. Vi havde netop hørt om at man kunne se rokkerne blive fodret og det syntes jeg lød fantastisk. Vi så gummibåde med måger over og tænkte, at det nok var nu. Så Oscar og jeg hoppede i dingien og sejlede afsted. Lige så snart vi var derude, kunne man se sting rays’ne overalt i det klare vand og jeg følte mig lidt utryg ved at ploppe i, for de her rokker er nemlig ret farlige, hvis man forskrækker dem. Men det gik helt fint og lige så snart jeg kunne se for boblerne, var vi omringet af både hajer, rokker og kæmpe fisk der svømmede rundt om os, for at se om vi havde fisk. Da vi var kommet ud af ringen af rokker, så vi at folk bare stod og snakkede som om det var ingenting. Normalt svømmer rokkerne langs bunden eller næsten på bunden, men her svømmede de højt over bunden og man kunne røre dem. De var hel sindssygt bløde og der var så mange at man hele tiden var ved at træde på en og det var lidt skræmmende, for i Galapagos havde vi hørt en historie om en mand der døde af et enkelt stik i hjertet. Dem der havde fortalt os om fodringen, havde sagt at de nogle gange sugede sig fast på maverne af dem der fodrede dem, men det så vi ikke for de var stoppet med at fodre da vi kom. Det var helt klart en fantastisk dag med masser af oplevelser og jeg vil afsted igen i morgen. [Image] [Image]
[Image]
[Image]
[Image]