Vi startede med at køre 6 timer ud til St George. Vi kørte tidligt om morgenen, så vi ikke skulle støde på nogle kænguruer om aften, hvor vi ikke kunne se dem. Turen gik hurtigt for jeg hørte lydbog hele vejen. Vi havde mødt den anden famille på Heron Island og der var vi blevet gode venner, så de havde inviteret os ud hos dem.

Sankt George er en by med cirka 2500 indbyggere, hvor stort set alle kender hinanden. Den første dag var vi bare i huset, hoppede på trampolin, de viste os rundt og fortalte os at de stod op kl. 6 om morgen. Det skulle vi lige vænne os til efter vi har gået sent i seng og stået sent op. Vi tog til et lokalt racerløb den næste dag. Det foregik i en udtørret sø og der var kæmpe støvskyer. Der var omkring 30 telte og 200 mennesker og Timmers, den anden familie, hilste på stort set alle. Der var ret sjovt at se buggiecars’ne hoppe op i luften, når de kom til et bump.

Efter løbet tog vi hjem og legede nerfwar, det var ret sjovt, fordi vi var mange og det var ret gode nerf pistoler. De havde også en rigtig god trampolin, så den hoppede vi på. Vi tog ned til en brun flod og stod på wake- og kneeboard. Kneeboard er hvor man starter med at ligge på maven og så rejser man sig op på knæ imens man holder fast i et håndtag. Der er meget lettere at kneeboarde og at spinde rundt end at wakeboarde. Vi var der ca. to timer hvor vi kneeboardede, wakeboardede og roede kajak. Efter 2 timer gik Josiah og jeg tilbage til huset. Karen og Daren, som ejer grunden ned til floden, spiste med os den aften.

Da vi stod op, tog mig og Josiah på jagt med vores buer og pile, men vi fangede ingenting, efter jagten legede vi nerfwar igen og det var virkeligt sjovt. Vi tog i en af de lokale kirker og det var meget anderledes end danske kirker for der var man mere en del af det, man kunne komme op og sige hvad man havde på hjertet. De bad også for én fordi han gik igennem en svær tid så stod i ring om ham og sagde bønner højt. Der var nogle fra Norge som sang nyere sange.

Efter kirken tog vi ud til bomuldsmarkerne – de var virkelig store og der var en fuldautomatisk maskine. Den samlede bomulden op og rensede blade og grene ud af det og så lavede den en cylinderformet balle ud af det. Før den maskine kom, brugte man 4 forskellige maskiner og processen tog meget længere tid, men den koster 5 mio. danske kroner. Alle fra Thau familien fik en tur i maskinen, mens den høstede.

Vi kørte tilbage og legede nerfkrig og spiste frokost. De havde også nogle dirtbikes, så det prøvede vi og det var en virkelig sjov bane som de havde lavet, for der var nogle hop/ bump. De var ret trænede i det, ligesom Per havde de jo prøvet det før. Næste morgen legede vi nerfwar og tog ned til floden, hvor vi var det meste af dagen.

Ved 17-tiden tog vi hen til Karen og Daren, hvor vi spiste. Karen og Daren er ejerne af en af de 3 bomuldsfarme og de har 6 børn og et stort hus. Ved siden af huset havde de en tennisbane, hvor vi legede om aftenen.

Den sidste formiddag tog vi på cafe og æggemuseum bagefter tog vi hjem og legede. Så kørte vi 4 timer til et hus som Karen og Daren ejede. Der sov vi så. Der var virkelig sjovt og vi håber på at de kommer og besøger os i Danmark.