Sydney

Jeg har altid godt kunne tænke mig at komme til byen Sydney i Australien. Under taxi turen på vej til vores hus glædede jeg mig helt vildt til at se vores moster og onkel igen. De var taget til Australien for at besøge os. Da vi var ankommet til vores fælles hus, så vi vores moster og onkel stå og vente ude foran huset. Det var et fantastisk hus med supergodt internet det var det fedeste hus på hele vores tur ifølge mig.

Første dag tog vi på det lokale fiskemarked og så de helt enorme krabber og hummere. Efter vi havde set det vi skulle se, gik vi lidt rundt og kom tilbage for at købe sushi og sætte os i parken på den anden side af gaden.

Næste dag skulle vi til Manly Beach og surfe for første gang efter vi havde været ude og se Operahuset og Harbour Bridge. Operahuset var helt enormt og flot også indeni. Det var også lidt specielt at det var en dansker der havde designet det, for det var det nemlig og han hed Jørn Utzon. Det var også ekstra flot med Harbour Bridge i baggrunden. Efter vi havde spist frokost, skulle vi afsted med færgen til Manly Beach. Der brugte vi vores Opal kort som virker lidt ligesom et rejsekort og det var ret sjovt.

Færgeturen var ret spændende for man kunne både se Harbour Bridge, Operahuset og skylinen. Da vi ankom til Manly, skulle vi gå lidt i den hyggelige gågade før vi kom til Manly Beach. Manly Beach ligger perfekt til en god surf for begyndere, så det var her vi tog vores første surf med Mette og Klaus (vores moster og onkel) som havde surfet lidt før; så det kunne de hjælpe os med. Det er egentligt ikke så svært som det ser ud, men helt klart sjovere end det ser ud. Hvis i vil vide mere konkret hvordan det er at surfe har Oscar skrevet en artikel om surf. Efter en god surf tur fik vi os lidt frokost, med en masse angribende måger som ville have vores kebab. Bagefter skyndte vi os tilbage til færgen og dermed hjem i den flotte solnedgang.

Dagen efter tog vi ud og besøgte vores australske familie, for at komme derud skulle vi tage dobbeltdækkertoget med den helt vildt flotte udsigt selvfølgelig fordi vi sad øverst. Tony stod klar til at tage imod os på togstationen og sagde at vi godt måtte låne hans surf brædder så han viste os nogle gode surf steder hvor vi fik noget godt surf. Efter vi havde surfet tog vi hen til surfspottet som var kendt for at være verdensbedste surf sted. Bagefter vi havde taget billeder og set færdigt kørte vi hjem til hans hus og familie (Nicolai og jeg blev nød til at side i bagagerummet). Hans familie bestod af hans kone og to børn på Nicolais og min alder. Begge børn var lyshårede hvilket er unormalt i Australien. Om aftenen tog vi på restaurant og lejede fangeleg. Så sagde vi farvel og tog toget hjem.

Næste dag startede vi med en dessert min moster og jeg havde lavet nogle dage før, som var banan med et chokoladelag, med hakkede og ristede mandler og det smagte fantastisk. Om aftenen tog vi på restaurant og forlod Sydney noget tid efter. Kan anbefales at tage til Sydney!

Author: Malthe Thau