Vores entry til Australien blev via Sydney. Allerede under indflyvningen kunne vi fra luften kan se både Operahus, Sydney Habour Bridge, samt store del af havn og by.
Vi havde lejet et skønt byhus I 3 etager med masser af plads, hyggelig indretning og højt til loftet. Her foran den røde dør ventede min søster Mette og hendes kæreste Klaus, som var kommet dagen forinden for at holde 3 ugers ferie sammen med os her I Australien. Det var skønt at se dem igen og snakken gik livligt, både under gåture I byen og I huset.
Vi tog til Fiskemarkedet og så store muslinger, kæmpekrabber og frække pelikaner og var først meget betaget af de Ibis lignende fugle, men under frokosten I parken blev vi hurtigt trætte af deres store interesse for vores sushi.
Operahuset skulle naturligvis besøges og under rundvisningen blev vi stolte over Jørn Utzon og den danske arkitekttradition, mens vi så film af Dannebrog, der vajede over Kronborg. Fra Circular Quay tog vi hurtigfærgen til Manly Beach, en dejlig sejltur på 15 minutter der bragte os til en perfekt surfstrand for begyndere. Efter at have forsikret os om at de opskyllede, blålige gopler med meget lange tentakler ikke var dødelige, kastede vi os ud I bølgerne og drengene kom alle hurtigt op at ride på bølgerne. Mette hjalp med gode fif til at ramme bølgen på det helt rigtige tidspunkt og jeg fik en lang, sjov tur I høj fart med bruset ind fra anden bølgerække. Jeg tog turen liggende på boardet, mens drengene hoppede op. Per forsøgte sig også men bliver desværre udfordret af sin skulder når han skal holde balancen.
Dagen efter bød også på surf, men denne gang syd for Sydney nær Wollongong. Her bor Tony, sønnen til min mors kusine og gode rejsekammerat, Anne, der immigrerede til Australien for mange år siden. Tony er således opvokset I Australien, og hans besøg hos farmoren I Danmark ophørte I teenagealderen og hans kone og børn har aldrig været der. Især datteren Emilie på 7 år havde glædet til sig at møde danskere og forsøge sig med at tale dansk. Som de eneste lyshårede børn på deres skole, syntes begge børn at det var specielt at møde vores drenge og kiggede lidt betuttede på især Malthe med det blonde hår.
Tony var indbegrebet af en australier, venlig imødekommende og helt nede på jorden. Han fortalte åbenhjertigt om, hvordan han havde brugt sin ungdom på at surfe og hvordan han nu, hvor han har fået børn og huslån, er nødt til at arbejde og passe børn, hvilket er en hårdere tilværelse. Han havde en vis fortrydelse over ikke at have tjent penge I de unge år og kunne så give den livsvisdom videre. Han tog os til et surfspot med ret store bølger, der brækkede langt fra kysten og gav os 3 brædder, og så kunne vi ellers bare prøve løs. Han viste os også Shandon Beach, der er kendt som det bedste surfspot i verden, hvor bølgerne ruller sidelæns ind og giver mulighed for en 4-5 minutters lang surftur for dygtige, når betingelserne er optimale.
Der var en sjov oplevelse at møde Tony og hans familie og få et indblik I hvordan en australsk familie lever og oplev hvordan visse fysiske familietræk var at spore både hos ham og hans børn.
Derefter stod den bare på afslapning ”hjemme” i det skønne hus i Sydney. Besøget blev afsluttet med en lækker middag på Pony Dining, i the hyggelige, stemningsfyldte The Rocks kvarteret, hvor søde venner fra Hareskoven havde ledt os hen, ved at forære hos et gavekort til netop denne skønne restaurant. Angus bøfferne sad lige i skabet og udkonkurrerede smagsopleverne fra både Texas, Brasilien og Argentina hvad steaks angår- simpelthen sublimt.
Fra Sydney fløj vi til Brisbane, indrettede os i motorhome, købte surf boards og kørte nordpå. Derefter stod den mest på surf, hvor Mette kastede sig helhjertet ind på at lære drengene at surfe. Og, det har kastet af sig.
Alle drengene står nu fint på brættet og herfra er det bare øvelse, øvelse og øvelse i de evige bølger der ruller ind langs Sunshine Coast.
