New Zealand er et fantastisk land med varierende og smuk natur, et skønt folk og en super infrastruktur, der kan rumme de 500.000 turister, der besøger landet hver måned i højsæsonen. Vi genbesøger landet 10 år efter at vi brugte 2 måneder dernede da Oscar, Nicolai og Malthe var 2, 4 og 7 år og denne gang sammen med Peter, Janne, Oscar og Sofie der er kommet herned fra Hareskovby.

Hvis man kun skulle besøge ét land i verden og ville opleve den mest varierende natur, så er New Zealand landet. I syd kan man opleve isbjerge, pingviner og arktiske havstrømme. I nord er der subtropiske strande og varme. Midt imellem finder man de skønneste sneklædte bjerge, farverige søer, vulkaner, regnskov, rå kyststrækninger, floder, kløfter, gejsere, varme kilder, underjordiske grotter, landbrugsland, fåresletter og meget mere. Det er et paradis for naturelskere og et skønt studie i hvordan kontinentalpladerne skaber landskaber når de mødes.

Dertil kommer at New Zealand på mange områder ligner Danmark og de skandinaviske værdier og når man har rejst i Sydamerika og asien er det skønt at komme til et land hvor det er nemt at afkode hvad der sker omkring en. Ser man det fra Hofstedes kulturstudier viser undersøgelsen at vi minder om hinanden med en lav magtdistance, høj individualisme, lavere maskulinitet og usikkerhedsundgåelse. Du kan læse mere om lighederne i Nicolais artikel, “New Zealand er lidt som at komme hjem“.

Landet er ganske enkelt vidunderligt og særegent pga. den eksplosive undergrund, men antallet af turister er også i eksplosion og man skal derfor være parat til at dele det med mange andre turister og rigtigt mange lokale, der tager ud og ser landet i weekender og ferier. Der er 4 mio. turister, der besøger landet hvert år og i højsæsonen er det ½ mio. hver måned + de mange Kiwier (som new zealænderne kalder sig selv), der også elsker at tage ud i den skønne natur. Og rigtigt mange af dem kører i campervans eller telt og bor tæt på de skønne naturområder.

Der er således rigtigt mange mennesker ved de store attraktioner og selvom infrastrukturen er god, så skal man reservere og planlægge sine besøg disse steder og være parat til at gå i på stierne sammen med mange andre. Besøgstallet er næsten fordoblet på de sidste 10 år siden vi var der sidst og det mærker vi tydeligt – man får ikke længere så mange naturoplevelser for sig selv, som vi fx har oplevet det i Sydamerika.

Uden for højsæsonen og væk fra de steder der er nævnt i Lonely Planet er det dog fortsat muligt at finde nogle skønne spots og hvis man tager rygsækken på og vandrer ind i de mindre, hypede områder, så kan man fortsat få nogle sublime naturoplevelser uden for mange turister, men hvis man vandrer Tongario Crosing i højsæsonen skal man være parat til at dele stierne med 2000 andre mennesker.

Man kan nå landet igennem på 3-4 uger og Amerikanerne kan nå det på 2 uger, men det kan ikke anbefales. Selvom landet er meget koncentreret i forhold til den store variation, er landet alligevel 6 gange så stort som Danmark og de 3000 km fra nord til syd skal tilbagelægges på veje der ofte er snoede og langsommelige (om end meget bedre end Sydamerika).

I 2009 brugte vi 2 måneder og der er det optimale hvis man vil opleve hele landet. Denne gang havde vi 3 uger og besøgte Sydøen fra Christchurch over Queensland og op til Abel Tasman samt Nordøen fra Wellington til Auckland og det var faktisk lidt for meget. Vi brugte for lang tid i et raslende motorhome og kørte forbi for mange skønne steder. Det ændrer dog ikke på at det var skønt at være tilbage i New Zealand og opleve den skønne natur og gense gode venner fra Hareskoven.

Læs mere om vores tur til New Zealand i

Malthes artikel om I New Zealand med min bedste ven

Nicolais artikel New Zealand er lidt som at komme hjem

Oscars artikel Black Water Rafting

Neels artikel “New Zealand – smuk natur, med venner, sandfluer og masser af turister”

Pers artikel “New Zealand – tre uger i camper van med gode venner fra Hareskoveby“