På New Zealands nordø ligger der nogle grotter, udgravet af rindende vand gennem flere tusind år. I disse grotter lever de berømte glødende orme, som tiltræker store mængder turister, der tager på forskellige ture gennem grotterne. Vi var lidt i tvivl, om vi skulle ind at se det, men Malthe, far, Nicolai og jeg besluttede os for, at vi ville tage på en black water rafting/grotte-udforskingstur gennem undergrunden ved Waiotomo. Til dem der ikke er klar over hvad sådan en tur indebærer; bare rolig det var vi heller ikke helt.
Turen startede kl 9 om morgenen, så vi havde parkeret vores motorhome tæt ved mødestedet dagen forinden.
Det første vi skulle var at iføre os de tykkeste våddragter jeg nogensinde har set, som havde beskyttelseslag på både knæ, numse og albuer. Derefter steg vi ind i en bus, som tog os til en lille flod, hvor der ved siden af en bro lå en stor bunke traktordækslanger, som formede en slags små baderinge i en perfekt størrelse til, at man lige præcis kunne sidde i dem. Sådan én fik vi alle tildelt, hvorefter vi fra den lille bro, der gik ud over floden, øvede os i hvordan man hoppede baglæns ud med baderingen.
Efter en kort tur mere i minibussen, ankom vi til indgangen af den grotte vi skulle udforske. Stik mod mine forventninger var det ikke en stor åbning i siden på en endnu større klippe, men derimod et lille hul ned mellem nogle klipper for enden af en å. Efter vi på skift kravlede gennem åbningen, ankom vi til en semi stor grotte på størrelse med en bus. Væggene var lavet af klippe og på gulvet lå der limesten, som var vasket bløde og glatte af vandet fra åen ovenover, som fortsatte ned gennem grotten. Her fik vi lidt yderligere instruktioner, tændte lygten på vores hjelm og gik i en række ned gennem den ”gang”, som førte videre fra grotten.
De gange vi fulgte under jorden var 100% naturlige, og vi gik derfor med benene i en lille flod. Denne flod ledte efter kort tid til et vandfald, som droppede omkring en meter ned. Her lavede vi det baglænshop vi havde øvet oppe i dagslyset. Vi landede i en lille sø/pøl født af floden. Her lå vi på ryggen i vores badering, og flød til alle var gennem vandfaldet. Derfra var turen en blanding af gang på klipper og flydning/svømning, når der var meget vand.
Efterhånden vi kom længere ind i grottesystemet, dukkede flere og flere små lys fra glødeormene frem. De hang oppe i loftet af grotterne og gangene, og gav et svagt blåligt skær. Grotterne ændrede også form gennem turen, og nogle af var nærmest underjordiske kløfter, med høje klippevægge til begge sider og flere meter vand i bunden, hvor vi langsomt skubbede os langs klippesiden i vores små baderinge. Vi kom også gennem flere vandfald, og vores tur sluttede i en kløft med højt til loftet, som var dekoreret med små glødeorme der sad som stjerner og lyste. Herfra fulgte vi en kort gang ud til dagslyset, som virkede blændende efter den lange tid i den mørke grotte. Ved udgangen tog vi et hurtigt billede, steg op ad det kolde vand og gik tilbage til minibussen.
Det var super fedt at se glødeormene, men det helt specielle ved turen var de mange grotter og gange, hvor vi kom helt ned til 63 meter under jorden.
Vores tur fortsætter nu til Australien, hvor vi lander d. 24 februar, for at mødes med Mette og Klaus i et lejet hus i Sydney.
