Hydrospeeding

Vi tog vores bil hen til turbureauet og bussen videre ud til stedet vi skulle hydrospeede. Hvis I ikke ved hvad hydrospeeding er, så er det noget, hvor man har en skumgummiplade og sejler ned ad en flod med masser af strøm og kæmpebølger. De største bølger er efter nogle vandfald, som de kalder rapids.

Da vi havde gjort os klar og fået instruktion, trådte vi ud i det iskolde vand som var 8 grader. Alle gøs ved tanken om, at vi skulle være i det en hel time. Bagefter øvede vi os i at svømme op mod strømmen, men den var så stærk at man næsten bare lå stille. Efter den øvelse gik vi videre til hvad vi skulle, hvis vi blev vendt om på ryggen eller vores bræt flød fra os.

I starten frøs man helt ekstremt, så det gjorde det lidt sværere at styre, men efter noget tid gik det bedre med kulden. Man begyndte også at få lidt mere kontrol over sit bræt, efter man havde været igennem den første 4-5 strømfald.

De få gange hvor man lige havde været oppe på en kæmpe bølge og dykkede ned under endnu en kæmpe bølge, begyndte man at få hjernefrys. Efter vandfaldene var der altid et lille stykke fladt vand, hvor man bare lige gled med strømmen.

Efter ca. 6 vandfald ramte jeg min første sten på knæet, men det var dog ikke så værst som jeg troede. Derefter skulle vi gå et lille stykke, fordi der var et kæmpe vandfald med cirka 5 meter høje bøjler. Da vi var kommet over på den anden side, skulle vi igennem de to sidste vandfald. Det første var rimelig godt, men det sidste var helt klart det bedste, der var nemlig kæmpe bølger, men man gled ikke ind under dem, men hoppede derimod over dem. En af vores guides begyndte at lave tricks over bølgerne, det var rimeligt sejt.

Da vi var kommet op af vandet, opdagede jeg, at der sad 3 voksne oppe i båden som var blevet samlet op. De 3 voksne sad og sagde til hinanden at de aldrig nogensinde ville prøve det igen, men jeg foreslår nu alligevel at I prøver det.

Author: Malthe Thau

2 thoughts on “Hydrospeeding

  1. Hvor er i bare seje, store nye udfordringer, som I alle kaster jer ud i.
    Tak for en fin beskrivelse Malthe. Vi følger jer fint på turen.
    God tur videre

Comments are closed.