I Bolivia tog vi et fly fra hovedstaden, La Paz, ud til den øde by, Uyuni, hvor vi tog på en 4 dages tur gennem verden største saltørkenen og videre igennem Bolivias øde bjerge i en terrængående firhjulstrækker.

Saltørken var et spændende sted, med mange gode oplevelser, (som I kan læse om i Oscars artikel), men den videre tur, var mindst lige så interessant.

Det første stop efter saltørkenen var hos et lille lokalsamfund. De har små fælles farme med quinoa, som de bruger i mange forskellige produkter, f.eks. chokolade, øl, cookies og så videre. Vi købte chokoladebarer og cookies, der smagte godt og havde en god fylde. Quinoa er steget meget i pris de senere år, da det er blevet en stor eksportvare, fordi quinoaens sunde egenskaber er blevet kendt verden over.

Næste stop var Corel Garden historien bag de forstenede koraler er, at kontinentalpladerene stødte sammen under havet, så havbunden blev skudt op og Andesbjergene blev til. De forstenede koraler som nu ligger oppe i 4000 meters højde lå en gang på havets bund. Man skulle passe på med at klatre på dem fordi de var skarpe og nogle kunne sidde løst. Man har fundet knogler fra dinosaurer inde i koralerne, jeg syntes at det var ret interessant, så jeg spurgte om man havde undersøgt med maskiner eller sådan noget, men det havde man ikke gjort endnu.

Undervejs så vi nogle rødlige bjerge, guiden fortalte at det rødlige var jern og det grønlige var kobber. Vi kørte forbi en slidt militærbase og stoppede lige efter ved nogle togskinner de toge der kører på togskinnerne kører med mineraler og nogle gange smuglervarer, det er derfor der ligger en militærbase som stopper togene og leder efter smuglervarer (kokain) inden de får lov til at køre ind i Brasilien.

Der er mange vikunjaer, de ligner lidt lamaer, men de er lysebrune ligesom hjorte og meget sky. Så ankom vi til en vulkan som både Argentina, Bolivia og Chile grænser op til. I Inkatiden blev man taget op til vulkanen og blev skubbet i, hvis man blevet taget i tyveri. Jeg syntes selv at det er lidt voldsomt, og man skulle ovenikøbet vandre igennem en ørken for at blive skubbet i en vulkan.

Efter vulkanen stoppede vi ved en lagune med flamingoer, det hvide I kan se på billedet, er borax. Jeg troede mange gange at boraxen var salt for det ligner meget noget fra saltørken. Den eneste fjende de store flamingoer har er ræve, de små flamingoer kan blive blæst væk af vinden eller spist af fugle. Vi gik en lille tur mens guiden og chaufførerne stillede frokost op. Frokosten var rigtig god.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Næste stop var ved nogle store sten, hvor der hoppede nogle kaniner og mus rundt. De var tamme fordi, der er så mange der fodrer dem. Bilen stoppede igen denne gang var det ved nogle sten, som ligner træer. Man måtte godt kravle rundt på dem, så det gjorde vi. Stenene var kæmpe store – ca. 15 kvadratmeter. Det blæste rigtig meget så sandet blev hvirvlet op og man fik det i øjnene, næsen og munden. Vi så også en ræv som lignede lidt mere en hund. Den lå bare midt ude i ørken, det var lidt mærkeligt for vi var langt væk for alt andet dyreliv som den spiser.

 

Vi besøgte også en særlig rød sø. Det der gør den rød, er de alger flamingoerne spiser, men der er ikke nogen flamingoer i den sø, så der er virkelig mange røde alger, derfor er søen rød. Det sidste stop den dag var ved nogle gejsere. Der kom dampe op hele tiden og man kunne

høre det boblende mudder. Det boblende mudder stank rigtigt meget. Vi så ikke nogen gejser gå i udbrud, men vi fik alligevel nogle gode dronebilleder.

 

 

Sent på aften efter maden, skulle vi ned i et varmt udendørs termisk bad. Det var blevet mørkt, så man kunne se stjerner. Vi så også stjerneskud. Når der kom et stjerneskud, sagde alle uh, wow og oh. Da vi kom op i lyset, kunne vi se at Oscars badebukser, var frosset til is i den kolde aften. Næste dag var der kun et stop og det var ved en vulkan hvor Argentina, Bolivia og Chile grænser op til. I gamle dage skubbede man dem, der havde stjålet noget, i vulkanen. Så ankom vi til den chilenske grænse, hvor vi holdt i kø i 2 timer, bagefter skulle vi køre en time, før vi ankom til byen hvor vores hotel lå. Jeg syntes at det var en dejlig tur, men også udmattende.