Vi tog en taxi til hovedplazaen i Atacamaørkenen som er verdens tørreste sted og et fantastisk sted at kigge stjerner. Ved stjernecenteret mødte nogle andre danskere som var på rejse i Sydamerika. Der var allerede mange stjerner da vi tog bussen hen til stjerne-observartoriet kl. 22:00. Vi startede med at se en lille video om stjerner på 10 min.

Da vi havde set videoen, gik vi ud til den enorme stjernekikkert det første vi skulle se, var månen som stod klar den nat. Månen var enorm flot fordi den var så tæt på, men som min mor udtrykte meget klart fik man nærmest sådan en plet i synet fordi den var så skarp. Vi fik også lov til at få nogle billeder af månen i en anden stjernekikkert.

Den næste planet vi så var Mars, som var meget tæt på månen. Da vi havde set Mars, forstod vi endelig hvorfor de havde så store stjernekiggerter fordi at stjernerne og planeterne jo er meget langt væk, for vi ville jo gerne se Mars lige så tæt på som månen, men på grund af den tanke vældede skuffelsen i mig, for Mars var ikke særlig flot eller tæt på.

Den anden mest glimtende stjerne hedder A-Sirius, men man kalder den bare for Sirius. Som man også kan se uden teleskop, funkler Sirius i mange forskellige farver. Når man kigger i teleskopet, ligner den nærmest en Disko-kugle. Sirius var også en af mine yndlings-stjerner.

Den her gang skulle vi kigge på en slags galakse af en masse stjerner som hedder Pleaderne. Det som vi så skete faktisk for 17.000 år siden på grund af at lyset er så lang tid om at komme herned. Jeg husker det ikke som noget mega specielt, men bare en masse små funklende stjerner.