Galapagos ligger i Stillehavet lige på Ækvator 972 km ud fra Ecuadors kyst og består af 19 vulkanske øer, der rummer hvert deres økosystem med verdens største koncentration af unikke dyr og mellem øerne ligger et fantastisk hav med et undersøisk liv, der slår alt hvad jeg har set indtil nu. En ting er, at der er mange dyr, men det der gør Galapagos til noget helt særligt er, at de ikke er bange for mennesker og vi kunne komme meget tæt på dem.

Vi har haft 9 dage i dette paradis hvor vi har dykket, snorklet, sejlet og vandret rundt i den skønne natur og oplevet dyrene i fodsporene fra Charles Darvin. Charles Darvin kom til Galapagos i 1837 på båden HMS Beagle og hans opdagelser på øen lagde grunden til teorien om arternes oprindelse. Det han helt enkelt konstaterede og som man fortsat ser meget tydeligt er at fugle, skildpadder, leguaner og andre dyr på øerne tilpasser sig de unikke økosystemer, der er på hver enkelt ø. Et eksempel er, at fuglene spiser vidt forskellige ting fra ø til ø afhængigt af den fauna der er på øen og skildpadderne har forskellige skjold alt efter hvad der passer bedst.

Fx har de på en ø skjold der gør, at de kan strække halsen lang top og spise fra træer, mens de på en anden ø har skjold, der ikke tillader det fordi de spiser af græsset på jorden. Vi så leguaner der er sorte og som kan dykke efter føde 30 m under havets overflade på de meget aktive vulkanøer hvor vegetationen er begrænset og overfalden er sort og på andre øer hvor vegetationen var mangfoldig så landleguaner der ikke kan svømme og som er rød/gule fordi det giver dem bedre kamuflage.

Evnen til tilpasningen giver sig også udtryk i at fx leguanen er i stand til at reducere sin samlede krop inkl. skellet med 30% i perioder hvor der er mindre føde og så vokse sig stor igen når der er nok at spise og skildpadderne kan klare sig uden føde i op til en måned.

Darvins “Survival of the fittest” teori er også blevet overført til forretningslivet, hvor det lige som ved dyrene er konstateret at det ikke er de stærkeste virksomheder der vinder på den lange bane , men de virksomheder der bedst formår at tilpasse sig omgivelsernes forandring og dem der ikke kan tilpasse sig dør. Nokia og Kodak er de klassiske eksempler på meget stærke virksomheder, der ikke formåede at tilpasse sig og døde, mens virksomheder som Apple, Google og andre har tilpasset sig og nu er de store og stærke. Tiden må vise om de bliver ved med at tilpasse sig og være de store eller om andre er bedre til det og overtager senere.

Vores tur til Galapagos bestod af tre dage hvor vi boede på ø’en Santa Creuz og dykkede og 6 dage hvor vi sejlede rundt på en lille katamaranfærge sammen med 7 andre passagerer og udforskede de mere fjerntliggende øer.

Vi havde store forventninger til dykningen på øen, som vi havde hørt skulle være helt fantastisk og samtidig var vi meget spændt på forholdene da det er årstiden Humbolt havstrømmen, der bringer koldt vand fra Antarktis og stærke vinde fra syd. Derfor havde vi også vores egne våddragter og BCD med til børnene for at sikre at de kunne holde varmen.

Galapagos viste sig fra den gode side under vores besøg og vi fik de mest fantastiske dyk fyldt med dyr og rimelige vandtemperaturer uden for store bølger og strøm. Vi så alt fra Hammerhajer, rev hajer og skildpadder til farverige fisk, rokker, stenfisk og mange andre spændende havdyr.

Jeg fik også færdiggjort mit PADI Advanced certifikat, som jeg startede på Seychellerne, i det mest fantastiske dyk som vil sidde på min nethinde for altid. Jeg dykkede alene sammen med min instruktør og han tog mig på 100 fod dybt dyk ved Gordons Rock ind imellem snævre revpassager med stærk strøm og en enorm koncentration af fisk langs klippevæggene og vi svømmede sammen med 20 rokker og så et hav af Hammerhajaer.

Der er svært at beskrive men en ting er at se de mange havdyr og noget helt andet er at svømme inde imellem dem, som en del af flokken. Det er en helt særlig fornemmelse. Desværre hvad jeg ikke mit kamera med ned, men til gengæld er har jeg et minde for livet brændt ind på nethinden.

Efter nogle skønne dage på Santa Cruz stak vi af på 6 dage med MS Milennium på et cruise ud i de mere fjerntliggende områder af Galapagos, som man kun kan komme til hvis man sejler over flere dage i de certificerede både med uddannede naturguider ombord.

Vi havde brugt en del tid på at finde det rigtige cruise til den rigtige pris. Det er enormt dyrt fordi de kun er meget få både, der må sejle derude. For nogle år siden blev antallet af licenser halveret for at beskytte naturen endnu mere og i dag er der kun 6 mindre cruiseskibe med 75-100 passagerer og dertil 75 små cruise skibe med 6-16 passagerer der må sejle rundt. Dvs. der maksimalt lidt over 1000 mennesker, der kan sejle rundt blandt øerne på en gang og derfor ligger priserne på 500-1000 USD pr. mand pr. dag. Vi havde dog is i maven og bestilte først vores cruise i absolut last minute og fik derfor et rigtigt godt cruise til en god pris. Og det gode ved at der er så få både er at vi oplevede at have Galapagos for sig selv. På vores 6 dages cruise så vi 3 andre både og der hvor vi ankrede og gik i land var vi de eneste der besøgte stedet.

Cruiset var fantastisk. Hver dag havde vi to vandringer på land og to snorkelture samt en til to ture i de små gummibåde for at se og opleve dyrene på tæt hold. Og det må vi sige at vi gjorde. Vi har været så tæt på alt fra søløver, skildpadder, fisk, fugle og øgler at vi uden problemer kunne røre dem og samle dem op.

De eneste dyr, der er bange for os, er pels søløverne fordi de engang er blevet jagtet for deres pels. Alle andre dyr lader os komme tæt på og kun en enkelt stor hansøløve jagter Lis fordi hun kommer imellem den og ungerne. Vi har desværre ikke et billede af jagten, men her er søløven og 4 af vores medpassagerer på båden lige efter at den jagtede Lis.

På vores tur rundt ser vi også en del vulkaner. Alene på Isabella er der 6 vulkaner hvoraf den ene har haft udbrud for en måned siden. Vores guide havde været der under udbruddet og vise os en film af det og vi kunne med egne øjne se den helt sorte lava der havde flydt ned af bjerget. Det var i det hele taget fascinerede at se hvordan landskabet var forskelligt afhængigt af hvornår der sidst havde været et udbrud

97% af Galapagos har siden 1959 været nationalpark og siden 1978 UNESCO World Heritage, så der er stærk fokus op at beskytte naturen. De har etableret verdens første økovenlige lufthavn, de er ved at konvertere alt energi til solceller og vind, de har reduceret antallet af cruisebåde, der er kun 4 byer der må beboes, forbud mod engangsplast, der er stærk kontrol for indførsel af fødevarer og dyr.

Men de har bestemt også deres udfordringer med at passe på naturen. De oplever stigende plast i havene fra andre områder, stigende havtemperaturer, invasive arter af dyr og planter der kommer med befolkningen og fødevarer, en voksende befolkningen trods indvandringsstop. Alt dette kæmper de med samtidig med at man klart fornemmer at Galapagos også er en forretning. Når man ser hvor Ecuador er i udviklingen af sit land må man tage hatten af for at de rent faktisk beskytter Galapagos så godt som de gør og samtidig sidder vi også med en fornemmelse af at det kunne gøres bedre hvis det ikke var fordi at indtjeningen fra turismen også er meget vigtig.

Der er to ting som Ecuador og Galapagos ikke selv kan løse og det er det stigende niveau af plastik i havene og de stigende havtemperaturer. Det er ikke noget nyt for os at det er to alvorlige globale udfordringer, men det er alligevel sigende at se hvordan det påvirker naturen i virkeligheden. Vi har tidligere på vores grønlandsrejse i 2014 set hvordan det påvirker afsmeltningen af indlandsisen og her har vi så set hvordan det påvirker koraller og dyreliv. Et eksempel er at der for nogle år siden var en lang periode med varmere vand omkring Galapagos og det betød bl.a. at næsten alle koraller døde og at en meget stor mængde af Lava leguaner døde fordi de ikke fik føde nok. Vi hørte også om eksempler med skildpadder der er døde af at spise plastik fordi de ikke kan kende forskel på en gennemsigtig plastik pose og de gellyfish som de spiser.

Ud over at være hjemsted for en unik natur har Galapagos også igennem historien været hjemsted for Pirater, der røvede skibene, der kom sejlende med guld fra Peru og Chile op til Panama for at sejle det til Europa. Vi besøgte et af de steder hvor de har holdt til sammen med hvalfangerne og vi kunne se inskriptionerne i klipperne fra skibe tilbage fra 1836. Vi hørte flere historier om at der gennem tiden er funder flere skatte begravet på øerne, men vi fandt ikke nogen af dem.

Nu er vi retur i højderne i Ecuador og skal videre til Peru, hvor vi befinder os de næste 4 uger og skal udforske Inkarigets hemmeligheder og mange andre spændende ting på vores vej.