Rejsen rundt om jorden er startet godt med en dejlig sommerferie i det Ioniske hav på vestsiden af Grækenland. Der er fyldt med skønne små øer, græske havne med hyggelige byer og fantastiske bugte hvor vi er helt alene I den skønne natur og det flotte vand.
Alle i familien havde meget at se til op til afrejsen. Der var mange praktiske gøremål og alle skulle sige farvel, så det er en skøn og afslappende måde at starte vores rejse på.
De første 2½ uge har vi sejlet sammen med andre. Første uge havde vi tre af Oscars venner med. Anden uge fulgtes vi med vores gode venner fra Hareskovby og tredje uge sejlede vi sammen med nogle gode venner, som vi mødte hernede sidste år.
Det har været super hyggeligt og sjovt at følges med gode venner og nu er det rigtigt dejligt at være samlet i familien. Vi ligger for anker ved en helt øde og meget fantastisk ø lige på grænsen mellem Grækenland og Albanien. Grænsen mellem de to lande går lige ned igennem øen. Når vi hopper I vandet til styrbord bader vi I Albanien og når vi hopper I til bagbord svømmer vi I Grækenland. Der er ikke den store forskel, men tanken om at ligge lige på grænsen mellem to lande er alligevel sjov.
Der er stor forskel på det fattige Albanien og Grækenland. Når man går I land I Albanien mærker man virkeligt et samfund der flere årtier efter Grækenland. Det mest synlige er butikkerne som er som en dansk butikker fra 50’erne. I supermarkederne finder man frosne grøntsager som den lokale landmand har pakket I almindelige fryseposer og uden etiket. Det har bestemt sin charme, men det er langt fra det Europa som vi ellers kender på begge sider af landet.
Men deres natur ved kysten er fantastisk. Det er lidt som paradis. Krystalklart vand med en temperatur på 30 grader, der er ingen mennesker I nærheden ud over nogle lokale fiskere der passer deres fiskegarn.
Livet er helt fantastisk på båden. Der er altid noget at tage sig til. Enten er der et sejl der skal trimmes, en anker der skal lægges eller også er det tid til at bade, lege, læse, snakke eller udforske lokalområdet. Tiden flyver afsted. Og skulle der være en stund til overs er der jo også altid noget ar reparere på en båd.
En af de mindre fornøjelige ting er når bådens toilet ikke virker og skal skilles ad og repareres. Jeg skal spare jer for detaljerne, men I år har jeg skilt det ad 4 gange. Nu virker det til gengæld. Vi har også haft sjov med ankret. Her er jeg I gang med at skille kontrolboksen ad og rense polerne for at se om det løser det.
Heldigvis er der mest tid til at lege og hygge eller at fange dagens middag. Det er ikke helt nemt, men Nicolai fangede tre fisk med harpunen I år. Jeg forsøgte at fange øjeblikket bevæbnet med vores go pro, men det lykkedes ikke.
I år er der også gået meget god tid med at står på wakeboard. Vi lånte “Dingo” (en lidt større gummibåd med en lidt større motor en vores) af Rasmus, Mona, August og Emil som vi sejlede med I uge 3 og så købte vi et brugt wakeboard af en lokal græker. Det var sjovt og den blev flittigt brugt til det sidste lys. Tak for lån af båd til familien Vaupel.
En af de andre gode stunder er nå vi læser højt for hinanden af “Hej Far, Kære Emil” fra en halv verdensomsejling med Havanna. Vi får virkeligt lyst til at sejle jorden rundt når vi læser den, men er alligevel glade for at vi har valgt en kombination hvor vi både får sejlet men også får tid på landjorden. Der er ca. 25.000 sømil rundt om jorden hvis man sejler den korteste vej og det gør man jo ikke. Det tager således hurtigt 250 fulde dage at sejle rundt, så med 12 måneder når man ikke at se meget undervejs I en båd. Og med tre børn på 10, 13 og 16 kan det også hurtigt blive trangt på båden på de lange sejladser, så vi er sikre på at vi har valgt rigtigt for denne rejse.
Vi har nu forladt båden og er på vej til Wien hvor vi har et enkelt døgn inden turen går videre til Seychellerne hvor vi skal ned og dykke.
