Dagen i går startede i Port Leone på Kalamos. Neel og jeg stod op før drengene og gik en tur langs bugtens skønne grusvej. Port Leone er en lille by der blev forladt i 1953 hvor et jordskælv ødelagde vandforsyningen til byen og indbyggerne valgte at flytte til en nærliggende by i stedet for at genopbygge Port Leone.

Omkring frokosttid sejlede vi fra Port Leone til Andesamos bugten på Kefalonien hvor vi har ligget for natten. Det blæste en del i går. Vejrudsigten have sagt 10-14 m/s, men med de mange høje klippeøer bliver vindene ofte kanaliseret og styrket i nogle af stræderne, så vi sejlede i vinde op imod 20 m/s da vi rundede Odysseus hjemø, Ithaka. 20 m/s er meget, men med den rigtige sejlføring går vores gode skib Dignity rigtigt fint igennem den hårde vind og vi rundede da også 10,7 knob (20km/t) på en vind foran for tværs, hvilket godt begejstre en erfaren sejler 🙂 og drengene på fordækket (før vi nåede op på 20 m/s)

Godt fremme i bugten kom vi i læ for den stærke vind og kastede anker i god sandbund hvor vi var sikre på at ankret ville holde selvom den kraftige vind skulle komme ind i bugten hen over natten. Efter en badetur i bugten tog drengene ind til land hvor der var en lille udlejning af vandlegetøj og det blev til en tur på jetski i den store bugt som trods de stærke vinde lå fint beskyttet til leg.

Det har blæst en del hele aftenen og natten, men vi har ligger godt for anker og selvom båden har rullet og drejet lidt har vi fået en god nats søvn. Her til morgen stod jeg op en time før de andre og har siddet I cockpittet og nydt morgensolen og stilheden og skrevet denne artikel. Det er en helt særlig og dejlig fornemmelse at sidde her helt for sig selv i cockpittet og bare indtage morgenen som den står op i sin egen stilhed samtidig med at man kan høre bølgernes svage brusen mod kysten og cikaderne stå op inde på land. Vinden er stilnet af og der er helt stille i bugten – det er tid til en morgendukkert i det salte middelhavsvand (3,5% mod 1,0% i Danmark og 2,5% i verdenshavene)