Ombord på Dignity

I dag tog vi til vores båd Dignity som ligger i Nidri på Lefkas. Den skal være vores hjem den næste måned, hvor vi sejler mellem øerne i det Ioniske hav, som er den frodigste del af det græske øhav.

Kahytter og køjepladser blev fordelt til alles tilfredshed, Rygsækkene blev pakket ud og hver en stuveplads om læ er nu udnyttet. Dog har vi ladet lidt skabe være tomme og klar til Oscars 3 venner der påmønstrer i morgen tirsdag.

Der blev provianteret med lækre råvarer –  4 propfyldte indkøbsvogne blev det til og de 3 vandtanke blev fyldt med 200 liter ferskvand hver.

Så var vi klar til at tage landgangsbroen ind og kaste fortøjningerne. Det er altid skønt at komme ud af den varme havn og få frisk vind i hår og sejl. Båden har fået nye sejl i år og de tegner rigtig godt.

Vi ligger nu og vugger for anker med line i land i en lille bugt, hvor Oscar og Nicolai lærer Malthe poker efter en afsvalende badetur.

Film med Malthe & Nicolai der tager line i land (klik)

 

Author: Neel Thau

1 thought on “Ombord på Dignity

Comments are closed.