Besøg på en Texas ranch.

Oppe ved Bandera, som er cowboyernes hovedstad, fandt vi en ranch, som vi boede på i et par dage.

Ranchen var et gammelt opholdssted, for piloter der ville lære at flyve, som blev bygget i 1946. Da ejeren døde tog konen over, men hun havde ikke samme interesse for fly, så hun nedlagde flyvebanen og pilotskolen.

Der var en hel masse ting at lave på ranchen; man kunne bade i pool, spille tennis, basketball og mange andre ting. Vi prøvede bl.a. minigolfbanen, som var sjov fordi, der stod metalcowboyer og kaktusser.

I går var jeg ude at ride med min familie. Det havde regnet en del et par dage før, så det var mudret og stien var skyllet væk og der var kommet en flod i stedet for stien.

Jeg red på en brun hest som hed Banjo. Det var ret sjovt, fordi vi så en hel masse ting på anden måde. Hestene gik rundt, men til sidst løb min hest i ca. 10 sekunder. Det var ret sjovt og jeg vil gerne prøve det igen, gerne hvor vi hestene løber noget mere.

Vi så hjorte under rideturen og fik fortalt at der var to slags hjorte. Den hvidplettede hjort kommer fra Indien og blev fragtet til Texas i gamle dage og den anden art ligner lidt den i Danmark og er den oprindelige hjort.

Den første aften var der en cowboy, der lavede lejrbål og S´mores for os om aftenen. S´mores er skumfiduser med kiks og chokolade. Det smagte godt. Han sang og spillede også guitar for os, mens vi spiste skumfiduser.

Det var sjovt at bo på ranchen.

Author: Nicolai Thau

1 thought on “Besøg på en Texas ranch.

  1. Hello cowboys

    Hvor er I bare seje. Det må have været helt utroligt for de to store at få lov til at køre bil. Nu kan de ikke vente, til de bliver gamle nok til kørekort i DK. Malthe havde nok også en fin oplevelse til hest. Livet på en Ranch er nok spændende.

    Det var dejligt kort at høre Pers stemme i tlf. på vej ud til flyet i DK.

    Vi havde besøg af Barak Obama her i Kolding i fredags. Han boede på Hotel Kolding Fjord og holdt et spændende foredrag på Universitetet for erhvervsledere (billetpris 17.350 kr.) og de studerende (gratis), inden turen gik videre til Amsterdam. Hele byen var på den anden ende over så fornemt et besøg.

    Ellers går alt godt her i Kolding med projekter som sædvanligt.

    Hvordan går det med at være sammen døgnets 24 timer i så lang tid?

    God tur videre. Pas godt på jer selv, og hold jer orienteret om vejrforudsigelserne, hvor I skal han på den videre færd, for der er ekstreme vejrsituationer rundt om i verden i øjeblikket.

    Vi elsker og savner jer alle fem.

    Knus og kram
    Aage og farmor

Comments are closed.